Udvalgene ― Folketingets værksteder

Udvalgene arbejder først og fremmest med lov- og beslutningsforslag. Herudover følger de med i udviklingen på deres arbejdsområder. F.eks. følger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget med i, hvad der sker på hele sundheds- og hospitalsområdet. Udvalgsmøder er som hovedregel lukkede, men udvalgene holder også mange åbne møder, der transmitteres live på ft.dk. Et åbent møde kan være et åbent samråd, hvor en minister er til stede og svarer på  udvalgsmedlemmernes spørgsmål til et aktuelt emne.

Et udvalg for hvert ministerium

Alle udvalg varetager hver sit politiske sagsområde, der svarer omtrent til et af ministeriernes sagsområder. Lovforslag om folkeskolen bliver f.eks. behandlet i Børne- og Undervisningsudvalget, hvis sagsområde svarer til Børne- og Undervisningsministeriets. Udvalgene har faste mødelokaler rundtomkring på Christiansborg.

Medlemmer

De fleste udvalg har 29 medlemmer. Som udgangspunkt er de enkelte partier repræsenteret i udvalgene i forhold til partiets størrelse, men når udvalgene skal sammensættes, slår partierne sig ofte sammen i valgforbund for at få flest mulige pladser i udvalgene. 

Udvalgene arbejder videre med lov- og beslutningsforslag efter 1. behandling

Efter 1. behandling i Folketingssalen henvises næsten alle lov- og beslutningsforslag til behandling i et af de stående udvalg. Under arbejdet med et forslag stiller udvalget en række spørgsmål til den minister, som har ansvaret for det område, forslaget hører ind under. Nogle gange beder udvalget ministeren om et mundtligt svar. Så skal ministeren møde op i udvalget til et såkaldt samråd. Udvalgene får også besøg af forskellige deputationer. En deputation er en gruppe borgere eller repræsentanter for organisationer og lign., som ønsker at fortælle udvalget om deres holdninger for at påvirke udvalgets arbejde med et lovforslag.

Udvalgsbetænkning = En rapport om udvalgets arbejde

Inden lovforslaget kan gå videre til 2. behandling i Folketingssalen, skal udvalget afgive betænkning over lovforslaget. En betænkning er en rapport fra udvalget, som sammenfatter udvalgets arbejde med forslaget. Betænkningen indeholder bl.a. indstillingerne, som fortæller, hvad de enkelte folketingsgrupper vil stemme til lovforslaget, og eventuelle ændringsforslag. Betænkningsbidrag er de enkelte folketingsgruppers politiske bemærkninger. Her begrunder folketingsgruppen f.eks., hvorfor den stemmer, som den gør, eller understreger særlige forhold i lovforslaget, som folketingsgruppen lægger vægt på.

Tillægsbetænkning ved ekstra udvalgsbehandling

Når 2. behandling er slut, går lovforslaget enten direkte videre til 3. behandling eller henvises til fornyet udvalgsbehandling, hvis en ordfører ønsker det. Et ønske om fornyet udvalgsbehandling kan f. eks. være begrundet i vigtige nye oplysninger, ændringsforslag m.v., der er kommet frem, efter at udvalget har afgivet betænkning. En fornyet udvalgsbehandling munder som regel ud i en tillægsbetænkning, som er det samme som en betænkning, men som kun handler om arbejdet med forslaget i udvalget efter 2. behandling.

Udvalgene kontrollerer også regeringen

Det meste af udvalgenes arbejde går med gennemgangen af lov- og beslutningsforslag. Men udvalgene deltager også i kontrollen med regeringen og den måde, den forvalter lovene på. Ud over de spørgsmål, som udvalgene stiller under arbejdet med lov- og beslutningsforslagene, kan udvalgene også stille spørgsmål til ministrene om deres forvaltning af de love, som allerede fungerer. Her kan udvalgene stille spørgsmål til både skriftlig og mundtlig besvarelse.

Finansudvalget og Europaudvalget

To af de stående udvalg er specielt magtfulde: Finansudvalget og Europaudvalget. Finansudvalgets hovedopgave er at behandle finans- og tillægsbevillingslove og at tage stilling til aktstykker om ekstra bevillinger fra de enkelte ministre i årets løb. Europaudvalget beskæftiger sig med spørgsmål, der har med Den Europæiske Union (EU) at gøre. Det er her, ministrene får deres forhandlingsmandat. Det betyder, at en minister ikke kan tilslutte sig beslutninger i EU, hvis Europaudvalgets flertal er imod. Europaudvalget kan også holde åbne møder med deltagelse af bl.a. de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.