Du er her: Forsiden › Folketinget › Udvalg og delegationer › Delegationer og kommissioner
Ud over de nationale parlamenter findes der internationale parlamentariske forsamlinger, hvor folkevalgte fra forskellige lande mødes om forskellige emner. Folketinget sender en gruppe medlemmer af sted til disse forsamlinger. En sådan gruppe består typisk af 5-6 medlemmer og kaldes en delegation.
Efter et folketingsvalg udpeger Folketinget et antal medlemmer til delegationerne, og det sker efter samme system, som når der vælges medlemmer og stedfortrædere til udvalgene, dvs. efter forholdstal svarende til partigruppernes størrelse.
Nogle delegationer er faste, dvs. det vil sige, at det er de samme medlemmer, som deltager i møderne fra gang til gang. I andre delegationer går det på skift.
Folketinget udpeger delegationer til Den Interparlamentariske Union (IPU), OSCE’s Parlamentariske Forsamling (OSCE PA), NATO’s Parlamentariske Forsamling (NPA), Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) og Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavsområdet (EMPA) samt Nordisk Råd.
Ud over de nævnte faste interparlamentariske delegationer udpeges der hvert år i to omgange 6 folketingsmedlemmer (i alt 12) til at indgå i regeringens delegation til FN’s Generalforsamling, som hvert efterår afholdes i New York. Endelig er der en række andre enkeltstående internationale konferencer og møder, som Folketinget sender delegationer til. Det kan f.eks. være FN-topmøder.
Senest opdateret: [28.07.2010]Sideansvarlig: Finn Tørngren Sørensen