Valg til Folketinget

Det er kun lykkedes for én kandidat uden for et parti at blive valgt til Folketinget. Det var i 1994, hvor Jacob Haugaard fik 23.253 stemmer i Århus Amt. Herudover blev Hans Schmidt valgt i 1953, men han var i realiteten opstillet af Slesvisk Parti og var derfor kun løsgænger i valgteknisk forstand.

I forbindelse med folketingsvalg afløses det siddende Folketing af det nyvalgte Folketing på selve valgdagen, når valghandlingen er afsluttet. Ved sidste valg skete det den 15. september 2011 kl. 20.

Folketinget skal ifølge grundloven mødes senest 14 dage efter valget. Herefter skal det nye Folketing godkende sig selv.

• Læs mere om, hvordan Folketinget træder sammen efter valget

Dronningen og den nære kongelige familie stemmer ikke til hverken folketingsvalg, folkeafstemninger eller europaparlamentsvalg. Der er ikke lovgivet på området, men der har igennem mange år udviklet sig denne praksis. Man kan diskutere, om dronningen og den nære kongelige familie i teorien har valgret efter grundlovens bestemmelser, men i praksis står de ikke opført på nogen valglister, hvilket er en forudsætning for at kunne stemme ved folketingsvalg.

En kandidat til Folketinget kan blive valgt enten på et kredsmandat eller på et tillægsmandat. Når kandidaten først er valgt, er det ligegyldigt, om det skete på det ene eller andet type mandat, men ved selve opgørelsen af valgresultatet er der stor forskel på de to typer.

• Læs mere om de to mandatformer
• Læs mere om valgsystemet hos Indenrigsministeriet

Spærregrænsen er en procentgrænse, der afgør, hvilke partier der kommer i Folketinget. Hvis et parti opnår mindst 2 pct. af stemmerne, vil det normalt blive repræsenteret med fire mandater i Folketinget. Opnår partiet under 2 pct., vil alle partiets stemmer gå tabt.

Spærregrænsen står ikke nævnt i grundloven, men det er fastslået ved dom, at den heller ikke er i strid med grundloven. Det er ofte blevet diskuteret, om spærregrænsen skal forhøjes, eller om den omvendt helt skal afskaffes, men indtil videre forbliver den på 2 pct.

• Læs mere om spærregrænsen på Folketingets valgportal

For at et parti kan komme på stemmesedlen, skal det være opstillingsberettiget. De partier, som ved sidste folketingsvalg blev valgt ind i Folketinget og fortsat er i Folketinget, har automatisk ret til at stille op til det næste valg. Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes til Indenrigministeriet senest femten dage før valgdagen.

For at blive godkendt, skal partiet have samlet underskrifter fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Det svarer normalt til omkring 20.000 gyldige underskrifter. Først når underskrifterne er indsamlet og godkendt  hos Indenrigsministeriet, er partiet opstillet.

• Se listen over opstillingsberettigede partier hos Indenrigsministeriet

Du kan finde en oversigt over alle storkredse og opstillingskredse i valglovens bilag 1.

• Lov om valg til Folketinget

Du kan finde resultaterne fra de tidligere folketingsvalg på Indenrigsministeriets hjemmeside. Her finder du både de samlede landsresultater samt resultaterne fra de enkelte landsdele, storkredse og opstillingskredse.

• Resultater fra folketingsvalget 2011
• Resultater fra folketingsvalget 2011 - Danmarks Statistik
• Resultater fra tidligere folketingsvalg

Man kan ikke sige noget præcist om, hvor mange stemmer man skal have for at blive valgt til Folketinget. Det afhænger af mange forskellige ting – for eksempel i hvilken valgkreds, man er opstillet, hvor høj stemmeprocenten er, og hvor mange stemmer de andre kandidater får. Det kommer naturligvis også an på, om man stiller op for et parti eller ej. Hvis man stiller op uden for partierne, skal man regne med at få et sted mellem 10.000 og 20.000 stemmer for at blive valgt – alt efter hvor man opstiller.

Ordet valgkreds er en fælles betegnelse for de opdelinger af landet, der bruges i forbindelse med valg til Folketinget og beregningen af mandater.

Landet er opdelt i tre landsdele. Landsdelene er tilsammen inddelt i 10 storkredse. Storkredsene er igen opdelt, så der i alt er 92 opstillingskredse. Derudover kommer også Færøerne og Grønland, der hver udgør en opstillingskreds. 

• Se valgkredsenes navne i bilaget til folketingsvalgloven
• Se kort over storkredse og opstillingskredse
• Læs mere om valgsystemet

Der står ikke noget i grundloven om, hvor lang tid der skal gå, fra statsministeren udskriver valg, og til valget afholdes. Men praktiske hensyn til bl.a. brevstemmer gør, at valget normalt udskrives omkring tre uger inden valgdagen.

I valglovens § 56 står f.eks.: "Brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted de sidste tre uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen."

I Vejledning om afholdelse af folketingsvalg står: "Forberedelsen, gennemførelsen og opgørelsen af folketingsvalg skal ske inden for de tidsfrister, der er fastsat i eller i henhold til folketingsvalgloven. I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister, idet bemærkes, at folketingsvalg sædvanligvis udskrives med et varsel på 3 - 4 uger."

• Læs Vejledning om afholdelse af folketingsvalg

Der skal afholdes valg mindst hvert fjerde år. Det står i grundlovens § 32. Statsministeren kan dog vælge at udskrive valg, inden de fire år er gået.

Hvis du kan stemme til et folketingsvalg, kan du også stille op til Folketinget. Det står i grundlovens § 29 og § 30.

Hvis du vil stille op, skal du enten stilles op af et parti eller opstilles som kandidat uden for partierne. Hvis du vil stilles op af et parti, må du forhøre dig om reglerne i det parti, du ønsker at stille op for, da partierne har forskellige måder at vælge deres kandidater på. Hvis du vil opstilles uden for partierne, skal du have underskrifter fra mindst 150 vælgere fra den opstillingskreds, du vil stille op i.

• Læs reglerne for opstilling til folketingsvalg i folketingsvalgloven her
• Læs om opstilling til folketingsvalg hos Indenrigsministeriet her

Nej, der er ingen regler for valgdage, så det er helt op til statsministeren, der udskriver valget. Statistikken viser, at den absolut mest brugte valgdag er tirsdag. Der har til gengæld aldrig været valg til Folketinget en søndag.