www.ft.dk bruger cookies for at sitet virker og samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse.
Du er her: Forsiden › Folketinget › Oplysningen › Ofte stillede spørgsmål › Spørgsmål om EU
De danske forbehold er en aftale, som Danmark har indgået med resten af EU-landene om, at der er visse dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke deltager i. Forbeholdene vedrører fire områder:
I dag har EU 27 medlemslande, men da forløberen for EU blev grundlagt i 1952, var der kun seks lande. Det var Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien. Danmark blev medlem af det daværende EF i 1973 efter en folkeafstemning i 1972. På samme tidspunkt blev også Irland og Storbritannien medlemmer af EF. I 1981 blev Grækenland medlem og i 1986 blev også Spanien og Portugal optaget i EU. Derefter gik der næsten 10 år, før Sverige, Finland og Østrig blev medlemmer af EU i 1995. I 2004 skete den største udvidelse af EU nogen sinde med hele 10 nye medlemslande på én gang. Indtil 2004 havde EU kun omfattet lande fra Vesteuropa. Med den sidste nye udvidelse har EU også fået medlemslande fra Central- og Østeuropa: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet. Den 1. januar 2007 blev de to sidste kandidatlande fra den store udvidelse, Bulgarien og Rumænien, optaget i EU.
I alt 17 lande i EU bruger i dag euroen som betalingsmiddel. Euroen blev indført som elektronisk valuta den 1. januar 1999, og den 1. januar 2002 blev euroen indført som fysisk betalingsmiddel i 12 af EU's medlemslande. Kredsen af eurolande er siden blevet udvidet til 17 med Sloveniens, Maltas, Cyperns, Slovakiets og Estlands optagelse i eurosamarbejdet.
Ved europaparlamentsvalget i juni 2009 blev der valgt 736 medlemmer, men fra december 2011 har der pga. en overgangsordning været 754 medlemmer af Europa-Parlamentet. Antallet nedsættes til 751 i 2014, når den nuværende valgperiode udløber. Danmark har 13 medlemmer i Europa-Parlamentet.
Efter EU's udvidelse den 1. januar 2007 er der 23 officielle sprog i EU.Grunden til at man i EU har så mange officielle sprog er blandt andet, at EU kan vedtage lovgivning, som er direkte bindende for borgere og virksomheder i EU, og derfor skal denne lovgivning kunne læses og forstås af borgere og domstole i alle medlemslande.
Senest opdateret: [23.04.2012]
Folketingets EU-Oplysning Telefon: +45 3337 3337