Partierne

Alle partier, der deltager i et folketingsvalg, har tilknyttet et bogstav, som bliver brugt på stemmesedlen. De fleste partier bruger også bogstavet i deres kampagnemateriale, på valgplakater og på hjemmesider.

Bogstavbetegnelserne, som disse bogstaver kaldes, adskiller sig fra de partiforkortelser, som Folketinget anvender, og som man normalt genfinder i den offentlige debat. Eksempelvis forkortes Socialdemokraterne i Folketinget som S, mens partiets bogstavbetegnelse ved valg er A. Modsat forkortes partiet Venstre i Folketinget som V, og partiets bogstavbetegnelse er også V.

Mens de almindelige partiforkortelserne for det meste giver sig selv, har bogstavbetegnelserne ved valg en mere blandet oprindelse. De ”gamle” partier fik i sin tid et bogstav tildelt, hvorimod de nyere partier selv har valgt blandt de resterende bogstaver.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti fik tildelt bogstavbetegnelserne A, B og C ved et borgerrepræsentationsvalg i København i 1909. Bogstaverne blev fordelt efter gruppernes størrelser, så det største parti, Socialdemokratiet, fik A, Det Radikale Venstre fik B, mens Højre fik C. Højre var forløberen for Det Konservative Folkeparti.

Venstre valgte i 1971 at ændre bogstavbetegnelse fra D til V og benyttede dermed bogstavbetegnelsen som en hentydning til partiets officielle navn. Det samme var gældende for Kristendemokraterne, da de i 2004 skiftede fra Q til K. Socialistisk Folkeparti har bogstavet F, som henviser til Folkeparti, mens Dansk Folkeparti i sin tid valgte bogstavet O, som stifteren Pia Kjærsgaard siden hen har forbundet med optimisme, orden og organisation.

• Mere om partiernes bogstaver hos Indenrigsministeriet

Du kan finde oplysninger om partiernes formænd og formændene for deres folketingsgrupper her:

• Se informationsarket Hvem er hvad i Folketing og regering 

Hos Det Radikale Venstre har landsformanden udelukkende en organisatorisk funktion, mens man har valgt at have en politisk leder til at udtale sig om partiets politik på folketingsgruppens vegne. Denne post varetages af gruppeformanden, som i øjeblikket er Margrethe Vestager.

Enhedslisten ledes kollektivt og har derfor ingen formand. Folketingsmedlemmerne varetager på skift posten som gruppeformand.

Hvert parti har en række ordførere for de forskellige politiske fagområder. Du kan finde ordførerne på de specifikke emneområder her.

• Find medlem efter ordførerskab

For at et parti kan komme på stemmesedlen, skal det være opstillingsberettiget. De partier, som ved sidste folketingsvalg blev valgt ind i Folketinget og fortsat er i Folketinget, har automatisk ret til at stille op til det næste valg. Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal anmeldes til Indenrigministeriet senest femten dage før valgdagen.

For at blive godkendt, skal partiet have samlet underskrifter fra et antal vælgere, der mindst svarer til 1/175 af samtlige gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg. Det svarer normalt til omkring 20.000 gyldige underskrifter. Først når underskrifterne er indsamlet og godkendt  hos Indenrigsministeriet, er partiet opstillet.

• Se listen over opstillingsberettigede partier hos Indenrigsministeriet

• Se hvilke partier, der er repræsenteret i Folketinget

• Du kan se den aktuelle mandatfordeling via linket herunder.
  Antal medlemmer i partigrupperne 
  
• Mandatfordelingen ved tidligere folketingsvalg kan ses i informationsarket
  Valg og tendenser

Der findes ingen central registrering af antallet af medlemmer i de politiske partier. Folketingets Oplysning har dog forsøgt at lave en oversigt fra tal 1960 og frem. Her ser du de nyeste tal fra 2009. Der kan være sket ændringer siden. Hvis du vil have de aktuelle tal, skal du kontakte det enkelte parti.

• Se en større oversigt over partiernes medlemstal

Du finder partiernes kontaktoplysninger via deres hjemmesider. Du kan finde listen over partierne og herunder hjemmesiderne via linket herunder.

• Partier i Folketinget

Et parti, der ikke sidder i Folketinget, skal indsamle vælgererklæringer fra det antal vælgere, der svarer til 1/175 af antallet af gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg. På baggrund af antallet af gyldige stemmer ved folketingsvalget 15. september 2011 svarer det til, at man til et kommende folketingsvalg skal indsamle mindst 20.260 vælgererklæringer for at kunne deltage i folketingsvalg.

Du kan henvende dig til Indenrigsministeriet, hvis du vil vide mere om, hvordan man stiller op til Folketinget

• Du kan læse mere om reglerne i Lov om valg til Folketinget
• Indenrigsministeriets hjemmeside

Man kan kontakte de enkelte partier med henblik på praktikophold. Du finder partiernes kontaktoplysninger via deres hjemmesider. Du kan finde listen over partierne og herunder deres hjemmesider via linket herunder.

• Partier i Folketinget