Lovgivningsprocessen

Der findes ikke nogen regler for politiske aftaler, men man kan sige, at en politisk aftale er en tekst, som nogle politiske partier er blevet enige om. Som regel er det regeringen og et eller flere andre partier, der står bag. En aftale kan enten være snæver eller bred, alt efter den politiske opbakning.

I aftaleteksten står der, hvilke initiativer parterne er blevet enige om. Først herefter begynder arbejdet med at finde ud af, hvordan aftalen skal udføres i virkeligheden. Er det en stor aftale, skal der måske laves ny lovgivning, eller måske skal der tilføres penge på finansloven indenfor et særligt område. Er det en lille aftale, kan det være, at aftalen bare sætter en undersøgelse i gang, eller ændrer lidt i praksis på et bestemt område.

"Bare" et papir
En politisk aftale er altså "bare" et papir, der så senere skal sættes reel handling bag. Ofte får politiske aftaler stor omtale i medierne, men der kan altså godt gå noget tid fra aftalen er indgået, til der reelt sker noget på området.

Aktuelle eksempler på politiske aftaler kunne være:

• Aftale om en styrket forebyggelsesindsats på tobaksområdet og om rygestop (april 2012)
• Aftale om ændring af forældreansvarsloven (februar 2012) 
• Aftale om senere tilbagetrækning (fra maj 2011)

 

Et beslutningsforslag skal behandles to gange i folketingssalen, før det kan vedtages. Et vedtaget beslutningsforslag kan efter sin ordlyd pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om et bestemt emne.
Man kan sige, at Folketinget på denne måde tager initiativ til ny lovgivning. Det er omdiskuteret i statsforfatningsretten om regeringen retligt set er forpligtet til at fremsætte et lovforslag i overensstemmelse med beslutningsforslaget. 

Alle lovforslag ledsages af bemærkninger. I bemærkningerne forklares det, hvorfor lovforslaget bliver fremsat, og hvad det går ud på. Der er både bemærkninger til loven generelt og til de enkelte paragraffer. Du må derfor finde ud af, hvilket lovforslag der ligger til grund for den lov eller paragraf, som du ønsker at finde bemærkningerne til. 

Mange af de love som Folketinget vedtager, er ikke helt nye love, men derimod ændringslove der ændrer nogle af reglerne i en lov, som Folketinget tidligere har vedtaget.

Hvis en lov er blevet ændret mange gange, vælger forvaltningen ofte af praktiske grunde at skrive alle ændringerne sammen med den oprindelige lov. En lovbekendtgørelse er derfor en administrativ sammenskrivning af den oprindelige hovedlov og de efterfølgende ændringslove, der er vedtaget af Folketinget.

Da lovbekendtgørelsen ikke har været behandlet i Folketinget, findes der ikke selvstændige bemærkninger til en lovbekendtgørelse. Derimod findes der bemærkninger i lovforslagene til hver enkelt af de ændringslove, som er blevet skrevet sammen med hovedloven i lovbekendtgørelsen.

Love og bekendtgørelser kan findes i regeldatabasen Retsinformation. Her kan du finde alle gældende danske love og bekendtgørelser og de fleste cirkulærer, vejledninger m.v.. I Retsinformation kan man blandt andet finde loven ved at søge på ord fra titlen, eller ved at søge på lovens kaldenavn for eksempel retsplejeloven. Man kan også søge efter love- og beslutningsforslag fordelt på ministerområde.

• Klik her for at komme videre til Retsinformation

Der er flere indgange til forslagene på Folketingets hjemmeside. Under ”Dokumenter” kan du blandt andet søge efter lov- eller beslutningsforslag om et bestemt emne. Hvis du kender forslagets nummer og ved, hvilket år det blev behandlet i Folketinget, er det nemmest at bruge ”Kvikoplag”.

• Her kan du finde Dokumenterne

Et lovforslag skal behandles tre gange i folketingssalen, før det kan vedtages. Det står i grundlovens § 41. Et lovforslag vedtages med almindeligt flertal.

• Læs mere om lovgivningsprocessen 

Det er regeringen, der udarbejder forslaget til finanslov. Finansloven indeholder et budget for statens indtægter og udgifter i det kommende år.

Et forslag til en finanslov skal fremsættes i Folketinget senest den 1. september for det kommende kalenderår. Det står i § 45 i grundloven. Et forslag til finanslov bliver derfor 1. behandlet i september. Derefter skal det genfremsættes i det nye folketingsår, der starter i oktober. Her skal det behandles tre gange i folketingssalen, før det kan vedtages.

Det er finansministeren, der koordinerer arbejdet med finanslovsforslaget på regeringens vegne og forelægger finanslovforslaget for Folketinget. Du kan læse mere om, hvordan en finanslov bliver til på Finansministeriets hjemmeside.