Rigsrevisionen

Finansministeriet udarbejder hvert år det samlede regnskab for den danske stat. Det kaldes statens regnskab og udarbejdes på grundlag af regnskaber fra alle landets ministerier. Statens regnskab skal i første omgang præsenteres for Folketinget inden udgangen af juni måned, men der går normalt ca. 1½ år, inden Folketinget godkender regnskabet. Det skyldes, at statens regnskab -  ligesom private virksomheders regnskaber - først skal kontrolleres af nogle revisorer. Det er Rigsrevisionen, der har til opgave at revidere, d.v.s. at undersøge eller gennemgå statens regnskaber. 

Rigsrevisionen udgiver en årlig beretning

Når revisorerne er færdige med at undersøge statens regnskab, udgiver Rigsrevisionen en beretning om revisionen, der herefter sendes til Statsrevisorerne. Statsrevisorerne er en betegnelse for seks politikere, der er udpeget af Folketingets partier for en fireårig periode. De gennemgår beretningen og fremlægger en endelig rapport over statens regnskab for Folketinget, der herefter godkender eller forkaster regnskabet. På den måde er kontrollen med statens regnskab delt mellem embedsmændene i Rigsrevisionen, de politisk valgte statsrevisorer og medlemmerne af Folketinget.  

Uafhængighed er et nøgleord

Selv om Rigsrevisionen er en institution under Folketinget, er den uafhængig af såvel regering som Folketing. Det betyder f.eks., at en minister eller et folketingsmedlem ikke har indflydelse på revisionen af statens regnskaber. Uafhængighed er et nøgleord for Rigsrevisionen både i forhold til at vælge, hvilke områder der skal undersøges, og i forhold til at vælge, hvordan regnskaberne skal undersøges.

De eneste, der kan bede Rigsrevisionen om en undersøgelse af et bestemt område, er statsrevisorerne. Når undersøgelsen er færdig, kan statsrevisorerne udtale kritik og udtale sig til pressen og offentligheden om initiativer, der følger af Rigsrevisionens resultater. Rigsrevisionens arbejde er på den måde med til at sikre kontrol med demokratiet og at fremme en effektiv og redelig forvaltning.

Rigsrevisionen har to hovedområder

Rigsrevisionen arbejder inden for to hovedområder: finansiel revision og forvaltningsrevision.

Finansiel revision betyder, at Rigsrevisionen kontrollerer, om statens regnskab er korrekt udført og afsluttet, og om bilagene er i orden. Resultatet af den finansielle revision formidler Rigsrevisionen hvert år i ”Beretning om revisionen af statsregnskabet”.

Forvaltningsrevision indebærer, at Rigsrevisionen undersøger, om statens penge administreres og anvendes på den bedst mulige måde. Det måles i forhold til institutionernes sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og økonomistyring. Resultaterne rapporteres til Statsrevisorerne og de ministerier, der er blevet undersøgt.

Foruden undersøgelserne af regnskaber bruger Rigsrevisionen også tid og ressourcer på at give råd og vejledning til statens mange institutioner, f.eks. i forhold til, hvordan de opnår bedre regnskabsmæssige resultater med færre ressourcer. 
 

Rigsrevisionen har rødder i grundloven

Grundstenen til Rigsrevisionen blev lagt, da Danmark med grundlovens vedtagelse i 1849 fik sine første fire statsrevisorer. De blev udnævnt af Rigsdagen (Landstinget og Folketinget) og havde til opgave at gennemgå statsregnskabet.

Det viste sig dog at være et problem, at revisorerne kun havde kompetencer til at sammenligne bevillings- og regnskabstal og ikke til at gennemføre en egentlig revision, der kunne vise, om regnskaberne var rigtige. Derfor vedtog Rigsdagen i 1917 en lov, der bestemte, at Statsrevisorerne kunne gøre brug af det arbejde, som ministeriernes revisorer allerede udførte. Og dermed blev den arbejdsdeling, som eksisterer i dag mellem statsrevisorerne og Rigsrevisionen, grundlagt. Rigsrevisionen blev etableret i 1976 som en uafhængig institution under Økonomiministeriet. Først i 1991 blev Rigsrevisionen overført fra Økonomiministeriet til Folketinget.