Tale i Samtaleværelset den 30. september 2011

 

Velkommen alle sammen.

En ganske særlig velkomst til alle jer nye medlemmer af Folketinget.

Efter folketingsvalget i 2007 var der 51 nye folketingsmedlemmer, mens vi denne gang tæller hele 69 nye ansigter.

Det nærmer sig vist rekord, selv om vi ofte har skiftet op til en tredjedel af medlemmerne ud ved nyvalg.

Men den afgående statsminister kom jo også enestående tæt ved en fuld valgperiode, før valget blev udskrevet. 

Nogle af jer har været valgt til Folketinget tidligere eller har som suppleanter prøvet i kortere tid at være medlem af Folketinget.

Men for hovedparten af jer er det en helt ny udfordring, som venter forude.

Det er meget stort, men også forvirrende at træde ind første gang som medlem i dette historiske hus.

Først melder sig det rent praktiske med at finde rundt på Christiansborg, få sig etableret i et kontor og et sekretariatsfællesskab og finde ud af, hvor i huset hjælp også kan søges. 

Derefter står man og tripper efter for alvor at komme i gang med det politiske arbejde, som man har kæmpet så hårdt for at blive en del af.

I kan være sikre på, at der meget hurtigt bliver meget travlt i grupperne, i salen og i udvalgene – og med at holde forbindelserne bagud til de folk, der sendte en herind.

Mange vil erfare, at det slet ikke er muligt regelmæssigt at passe alle de udvalg, man søgte ind i.

Jeg er sikker på, at I får travlt, men jeg er også sikker på, at I får nogle spændende oplevelser.

  ***

Det er godt at vide, at folkestyret i Danmark lever, og at et overvældende flertal af danskerne lever med i det.

Her den 15. september afgav næsten 3,6 mio. mennesker deres stemme. Det svarer til en stemmeprocent på 87,7, hvilket er den højeste i over 25 år. 

Det er et klap på skulderen til alle os, som tog del i valgkampen.

Nu har vi en stor opgave med at holde demokratiet aktivt og vedkommende også i årene frem til næste valgdag – sikre, at borgerne bliver inddraget og engageret i den demokratiske proces og debat.

***

Ubemærket i vores egen valgtummel var det, at den 15. september også er FN’s Internationale Demokratidag.

Jeg mener måske, der er gået lidt inflation i mærkedage. Denne er føjet til så sent som i 2007¬.

Men FN’s demokratidag har også mindre at sige os, som har levet med demokrati og parlamentarisme i mere end 100 år end dem, der endnu kæmper for at nå hertil.

Kampen for demokrati er fortsat blodig alvor mange andre steder i verden.  Allermest fokus har vi haft på ”det arabiske forår”, der både har budt på opmuntring, men også på store tragedier. 

Vi i dette fredelige hjørne af verden har en særlig forpligtelse til at værne om grundværdierne i vort demokrati:  respekten for andre, troen på en åben debat, retten til at ytre sig og ikke mindst pligten til at lytte til hinanden.

Men vi har også brug for at demonstrere for den del af verden, der endnu kæmper for at nå disse rettigheder, at vores demokratiske model kan møde tidens udfordringer, vise beslutningskraft og bane vejen for nødvendige reformer og omstillinger.

Vilje, handling og engagement skal være kendetegnet for vort arbejde og er også forudsætningen for vælgernes tillid og respekt.

  ***

”Ingen over og ingen ved siden af Folketinget”.

Det er overskriften for det, vi i fællesskab skal værne.

Det kræver af os, at vi styrker respekten for Folketingets arbejde.

Det handler om den måde, vi taler om problemerne på og den måde, vi taler til hinanden på.

Det handler om at inddrage flere mennesker i den politiske debat.

Men det handler også om at give befolkningen mere viden om vores arbejde.

For to år siden fik Folketinget sin egen tv-station, som giver borgerne mulighed for at overvære alle møderne i Folketingssalen samt de åbne samråd i udvalgene.

Siden har vi også fået mulighed for video on demand på Folketingets hjemmeside, så folk selv kan vælge, hvornår de vil se debatterne fra Folketinget – og hvilke uddrag de vil have.

I disse måneder etableres et nyt besøgscenter her på Christiansborg, som skal tage imod vore mange besøgende. 

Rammerne er derfor på plads og venter bare på at blive fyldt ud af jer medlemmer.

Jeg er sikker på, at vi kan udvikle et endnu mere åbent og levende Folketing.

 

Held og lykke med jeres / vores arbejde.