Formandens tale ved åbning af udstillingen "Regent i 40 år"

Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer

Det er med glæde, at jeg har taget imod invitationen til at sige nogle ord ved denne udstillingsåbning.

Det er en stor ære for alle os her til stede, at Danmarks dronning selv er æresgæsten ved åbningen af særudstillingen om de første 40 år som regent.

Dette sted – Frederiksborg Slot – har haft helt særlig betydning for kongehuset og for Danmarks historie.
Mange store begivenheder i kongehuset har udspillet sig her.

Det er spændende, at Frederiksborg-museet har brugt 40-års-regeringsjubilæet som anledning til at tegne udviklingen i dronning Margrethes tidsalder og krydre det med en imponerende udstilling af portrætmalerier.

Alle regenter i Danmarks historie har haft en fortid at forholde sig til, et samfund, som var givet, men også et samfund, som blev formet, forandret og udviklet i deres regeringstid.

Men det gælder ikke bare for konger og dronninger.
Vi får alle fortiden, historien, kulturhistorien leveret fra vor æt, fra vor opdragelse i familien og fra vort samvær med de mennesker, som vi deler hverdagen med. Derfra formes vort tankesæt, og derfra får vi impulser til vore handlinger.

Det har Deres Majestæt forstået enestående klart. Fra vore samtaler i årenes løb har jeg fået et stærkt indtryk af, at De om nogen kender historien og drager lærdom af dens gang.

Og at forstå, hvordan verden tidligere har fungeret, er en forudsætning for at forstå nuet og for at kunne ane fremtiden.

Engang var monarken valgt af stormændene. Senere blev han enevældig. Men de tre sidste konger, der havde enevældens beføjelser, satte den proces i gang, der ledte frem til nutidens folkestyre:

Stænderforsamlingerne var den første øvelse i at give en del af folket indflydelse på, hvordan staten skulle styres.

Grundloven i 1849 var et stort skridt fremad, selv om hverken fruentimmer eller fattigfolk fik stemmeret i første omgang.

1866-grundloven drejede hjulet baglæns, og først med grundloven i 1915 blev der almindelig og lige valgret til Rigsdagen for både mænd og kvinder.
I 1901 forsonede kongemagt og folkemagt sig om altid at lade regeringen udgå fra Folketingets flertal, og i 1953 blev parlamentarismen indskrevet i Danmarks Riges Grundlov.

I samme grundlov blev der indført kvindelig arveret til Danmarks trone. Det blev et vigtigt symbol på den ligestilling, der var på vej, og som har betydet, at vi i 40 år har haft en kvinde som regent, og nu på fjerde måned også for første gang har en kvindelig statsminister.
Men det er kun en del af den store fortælling om den vigtigste revolution, der er pågået i alle Deres 40 år som Danmarks regent:

Overalt er kvinderne rykket frem og har med rette gjort krav på at deltage i arbejdsliv og samfundsliv på linje med mændene.

Familiens mønster er totalt forvandlet.

Opgaverne, som kvinder i det gamle samfund varetog som ulønnet og usynlig arbejdskraft i familien – med omsorg for børnene, de syge og de gamle – er for en stor del blevet løftet op til det større fællesskab, og det har ændret vores velfærdssamfund dramatisk.

Processen er ikke fuldført, men foregår stadig med stor kraft og i ny former i hver ny generation. Det er, som om vores barndom og dens normer er lysår tilbage.

*

Ingen har som Deres Majestæt været tæt på de mennesker, som i de sidste 40 år har sat de politiske rammer for det danske samfunds udvikling.

De har på nærmeste hold fulgt med i dansk politik – fra de skiftende regeringers udnævnelse på Amalienborg til lovforslagenes forelæggelse og lovenes stadfæstelse i statsrådet på Christiansborg.

Mange af de love har jeg som folkevalgt gennem 30 år enten kæmpet for eller prøvet at forhindre.

Lad mig i flæng nævne stikord som EF, efterløn, TV 2, kartoffelkur, tamilsag, Balkan, Afghanistan og Irak.

Udstillingen minder os om disse og mange andre emner og begivenheder.

Også Dronningens nytårstaler:

Hvert år ser de allerfleste danske familier frem til, at De nytårsaften kommenterer året, der gik.

Nogle sætninger er forudsigelige. De sætninger forventer og elsker vi. Vi føler os hjemme i dem, de knytter landet sammen, og med dem ligger nytårstorsken ligesom bedre i maven, og raketterne stiger højere.


Men De føjer også år for år nyt til om Deres syn på samfundets og verdens udvikling.

Ofte med kant og nerve – med præcise analyser og diskrete påpegninger af, hvordan vi kan opføre os bedre som individer og som folk, og hvordan vi kan være mere åbne over for andre folkeslag og mennesker, der kommer hertil fra andre kulturer.

Udstillingen her peger også fremad. Slægtled følger slægtled. Dronningens sønner er blevet meget voksne mænd. En stor flok børnebørn er kommet til.

Slægtens gang er om noget sted vigtig og spændende, når det gælder kongehuset og de kommende omdrejninger af historiens hjul.

Og her kan Deres Majestæt være fuld af fortrøstning.

Igen, tak til Frederiksborgmuseet for invitationen − og hjertelig tillykke til vores Dronning og os alle sammen.