Du er her: Forsiden › Folketinget › Folketingets Administration › Job i Folketinget › Mød en medarbejder › Overvagtmester Bent Lebrinne
Bent Lebrinne, overvagtmester, ansat siden 1981.
Jeg modtager gæster og sørger for adgangskontrol i vores reception og besøgsindgang. Som overvagtmester skal jeg bl.a. sørge for at alt fungerer smidigt, venligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt i vores besøgsindgang. Jeg er også ”pilot” i Politiker for en dag. Min opgave er at guide elever fra 8.-9. klasse gennem et interaktivt spil, hvor de får indblik i, hvordan en lov bliver til, og hvordan hverdagen er for en politiker.
Jeg er oprindelig uddannet i detailhandlen som møbelsælger. Så jeg arbejder stadig med kundekontakt, kan man sige!
Folketingets arbejdsrytme svinger meget, så nogle gange har man rigtig travlt. Der er mange besøgende i Folketinget, som alle har krav på en god oplevelse, så man skal kunne
Jeg er også ”pilot” i Politiker for en dag
bevare et godt overblik. Jeg synes heldigvis, at jeg har stor indflydelse på, hvordan min hverdag skal være. Jeg beskæftiger mig med noget, som jeg har lyst til, og jeg får stadig mulighed for at udvikle mig og få gode udfordringer.
At være glad for at gå på arbejde og tilfreds når jeg går hjem vel vidende, at jeg har gjort en lille forskel et sted eller tre. Det skal være rart at være her for os alle sammen, både for vores politikere, de ansatte og vores gæster.
Senest opdateret: [30.11.2009]Sideansvarlig: Martin Andersen