Du er her: Forsiden › Folketinget › EU og internationalt arbejde
Folketinget indgår desuden i internationalt samarbejde med andre nationale parlamenter og med flere såkaldte inter-parlamentariske forsamlinger. Det kan f.eks. være - NATO’s parlamentariske forsamling, - Europarådet, - Nordisk Råd, - Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), - Interparlamentarisk Union, - Den Parlamentariske Forsamling for EU-Middelhavsområdet. Der deltager også medlemmer af Folketinget i FN’s årlige generalforsamling, som finder sted i New York. Et af hovedformålene med det inter-parlamentariske samarbejde er at inddrage de nationale parlamenter i drøftelsen af internationale spørgsmål. De inter-parlamentariske forsamlinger kan levere input til deres regeringer f.eks. i form af fælles anbefalinger og udtalelser. Nogle af de inter-parlamentariske forsamlinger deltager også i valgobservationer. Det gælder bl.a. for OSCE og Europarådet. De interparlamentariske forsamlinger kan opstå på baggrund af fællesskaber som for eksempel nærhed i geografisk område, fælles kulturarv eller fælles interesser.
Senest opdateret: [04.05.2011]Sideansvarlig: Finn Tørngren Sørensen