Vandrehallen

Mellem Folketingssalen og Landstingssalen ligger Vandrehallen. Den 80 m lange hal hedder sådan, fordi lovforslagene, indtil Landstinget blev afskaffet i 1953, skulle ”vandre” mellem de to sale for at blive vedtaget.  

Grundlovene udstilles i Vandrehallen

I Vandrehallen ligger Danmarks grundlove til udstilling i en montre. Det gælder:

Den første demokratiske grundlov fra 1849, hvor kongen afgiver magten til folket
Grundloven af 1866, der bl.a. strammer valgreglerne til Landstinget
Grundloven af 1915, der bl.a. indfører valgret til kvinder
Grundloven af 1953, der bl.a. afskaffer Landstinget og sikrer frihedsrettighederne.

I særskilte montrer ligger ved siden af grundlovene tre vigtige statsakter fra den danske forfatningshistorie før 1849:

Jyske Lov af 1241, der regulerer fordelingen af magten mellem konge, adel og kirke.
Kong Hans’ håndfæstning fra 1483, der begrænser kongens magt til fordel for bisper og adel.
Kongeloven fra 1665, der er enevældens ”forfatning”.

Ikke enhver hane, der galer, melder ny dag.

Blomsterfrisen af den onde maler

Oven over Vandrehallens egetræspaneler løber en 268 m lang blomsterfrise. Den er udført af billedkunstneren Rasmus Larsen som kalkmaleri i perioden 1918-21 i tidens stil, ”skønvirke”. Frisen er meget interessant, fordi den gengiver forskellige dyr, gamle danske ordsprog og fyndord, der alle skal opfattes som malerens kommentarer til det politiske liv. Tegningerne og ordsprogene er sat sammen med megen humor, og maleren har for sin bidende ironi fået tilnavnet ”den onde maler”.

Følger man frisen rundt i Vandrehallen, kan man fornemme en skærpelse af den satiriske tone. Jo mere Rasmus Larsen maler, des mere ironiske bliver hans kommentarer. F.eks. skriver han: ”Ikke enhver hane, der galer, melder ny dag”, og ”Gud mildner luften for de klippede får” – formodentlig en trøst til de ”klippede” skatteydere.

En anekdote fortæller tilmed, at Rasmus Larsens drillerier betød, at daværende indenrigsminister Ove Rode blev irriteret og holdt malerens honorar tilbage. Men det fortrød han, da maleren over en af indgangene til Folketingssalen skrev: ”Skal ukrudt luges, så glem ej Rode”. Først da lønnen var udbetalt, satte Rasmus Larsen et ’n’ på Rode.

I 1948 restaurerer Rasmus Larsen, i en alder af 81 år, frisen. I den forbindelse maler han en syltekrukke under udvalgstavlen, der hænger i Vandrehallen. Udvalgstavlen fortæller, hvornår der er møde i de forskellige udvalg. Syltekrukken er Rasmus Larsens syrlige kommentar til tempoet i udvalgsarbejdet.