Det tredje Christiansborg - det nuværende

Fra 1906 til 1928 bygges det nuværende - og tredje - Christiansborg på grundlag af de samme mure, som blev rejst til de to foregående slotte. Stilen er nybarok, og bygningens tunge og solide udtryk skal understrege slottets betydning som rigets politiske midtpunkt. Facaderne udsmykkes med symboler på slottets betydning; soklen mod Slotspladsen bliver dækket med granitsten indsendt fra alle landets kommuner, og dekorationer i sandsten over vinduerne viser landets by- og amtsvåben og berømte danske politikeres ansigtstræk. 

Beboernes smag er vidt forskellig

Arkitekten Thorvald Jørgensen gennemfører byggeriet af det nuværende Christiansborg som et totalprojekt, der også omfatter lokalernes indretning og møblering, hlet ned til blækhuse og penneholdere. Stilarten varierer, efter hvem der skal færdes i lokalerne. Folketingssalen får den borgerlige smags mørke paneler, fordi den skal huse Folketinget, der primært er sammensat af landmænd, købmænd og veluddannede borgere. Landstingssalen holdes derimod i hvid barokstil som en herregårdssal. Det skyldes, at medlemmerne af Landstinget tilhører de højeste indtægtsklasser, hovedsagelig godsejere og embedsmænd. Vandrehallen, der forbinder de to sale, udføres i tidens tunge historistiske stil.  

Et todelt slot

Det er oprindelig meningen, at kongefamilien skal bo på slottet. Derfor deler arkitekten slottet midt på: I den vestlige fløj indrettes 95 værelser til kongebolig, mens den østlige fløj indrettes til politikernes virke. I 1920 beslutter kongen dog at blive boende på Amalienborg, så værelserne bliver i stedet anvendt af Udenrigsministeriet frem til Folketingets overtagelse af området i 1980. De ledige lokaler overtages af Statsministeriet, som bliver samlet på 2. sal i slottets nordre fløj. I dag er der udvalgslokaler i den oprindelige kongefløj ud mod Christiansborg Slotsplads, og statsministeren holder sine pressemøder dér, hvor regenten skulle have haft spisestue.

Arkitekten deler Christiansborg i to dele: Den ene halvdel er til kongefamilien og den anden halvdel til politikerne.

Brande i nyere tid

Det nuværende Christiansborg har nu stået i over 80 år. Men desværre hører brande på Christiansborg ikke kun en fjern fortid til. Også i nyere tid har de hærget Christiansborg Slot. I 1991 opstår en brand i tagetagen i Provianthuset. Etagen må derefter indrettes på ny. Året efter, i 1992, antænder en raket affyret under det københavnske karneval slotskirken. Kirken raseres af en voldsom brand og tages først i brug igen i 1997 efter en omfattende genopbygning.

Historien præger stadig slottet

Den dag i dag bærer Christiansborg præg af slottets dramatiske historie og udvikling, for historien er bevaret i bygninger og symboler. Christian IV’s provianthus fra 1603 er et levn fra Københavns Slot og huser i dag en stor del af Folketingets Administration og kontorer for en række folketingsmedlemmer. Ridebaneanlægget og hofteatret, der endnu er i brug, vidner om Christiansborgs fortid som rokokopalads. Og slotskirken repræsenterer med sin enkle stil det andet, og mere beskedne, Christiansborg.