Det andet Christiansborg - det beskedne

Det andet Christiansborg opføres i 1806-28 i tidens stil, klassicismen, efter tegninger af arkitekt C.F. Hansen. Stilens strenghed og beskedenhed passer til landets fattigdom efter Napoleonskrigene. Det er omkring dette slot, at begivenhederne ved Danmarks overgang fra enevælde til folkestyre udspiller sig.

Det andet Christiansborg var et "spareslot" uden tårn.

 

Den første grundlov bliver til

I marts 1848 samles en folkemængde i protest foran Christiansborg. Protesterne fører til, at en kreds af unge nationalliberale borgere giver sig til at udarbejde et udkast til en demokratisk grundlov. Resultatet bliver, at Danmark får sin første demokratiske grundlov, der underskrives af Frederik VII på Christiansborg i 1849. Kongen afstår siden nogle af sine gemakker til Rigsdagen, som begynder sin virksomhed i januar 1850.

Christiansborg Slot brænder

Folkets glæde over at have fået foden inden for på slottet bliver dog kortvarig, for det andet Christiansborg får kun en levetid på omkring 50 år. I oktober 1884 nedbrænder slottet, og det sker midt under den alvorligste krise i dansk politik.

Christiansborg Slotskirke overlever kun lige akkurat branden.

Partierne Venstre og Højre er politiske modstandere, og de kan ikke enes om genopbygningen. Slottet ligger derfor i ruiner i 20 år, før byggeriet af det tredje Christiansborg kan begynde.