Snapstingets historie

Det er usikkert, hvorfor Folketingets spisesal har fået navnet Snapstinget. Nogle mener, det har at gøre med et spøgefuldt forslag i 1848 om at kalde den nye folkerepræsentation, der ventedes indført med grundloven, for Snapsting.

Der er ikke enighed om navnets oprindelse. En udbredt forklaring er, at de første møder, der afholdtes efter jul i by-, herreds- og landsting fra 14-1500-tallet blev kaldt snapsting – sandsynligvis fordi der blev drukket en del snaps.

En anden forklaring er, at ordet snap er forbogstaverne i sessio novi anni prima der betyder ”det første ting i det nye år.”

Indtil det første cafeteria for Folketingets medlemmer og ansatte blev indrettet i begyndelsen af 1980’erne fandt en del vigtige politiske forhandlinger sted i Snapstinget. De politiske partier havde hver deres stambord, og der blev både diskuteret politik og sladret på tværs af bordene.

På grund af 1980’ernes omfattende renovering af Snapstinget var de oprindelige søjler og stuklofter tildækkede i en længere årrække. Først med en nyistandsættelse i 2003 blev søjler og lofter genskabt i den oprindelige stil.