Du er her: Forsiden › Folketinget › Arbejde og opgaver › Lovgivning
Det tager lang tid og kræver juridisk indsigt at udarbejde et lovforslag. Derfor er det regeringen, der fremsætter de fleste lovforslag. Regeringen har mange embedsmænd i ministerierne til at hjælpe sig, mens partierne uden for regeringen, oppositionen, har færre til at hjælpe sig. Ifølge grundloven skal et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen, før det kan vedtages.
En 1. behandling giver ministeren mulighed for at høre de forskellige folketingsgruppers holdning til lovforslaget og kommentere indlæggene fra de enkelte ordførere. Ved regeringsforslag holder ordførerne deres ordførertaler i rækkefølge efter folketingsgruppernes størrelse, og ministeren får ordet til sidst. Under 1. behandling kan ordførerere også stille spørgsmål til ministeren. Nogle spørgsmål er dog mest egnede til at blive stillet til skriftlig besvarelse, og disse spørgsmål stiller ordførerne derfor først under udvalgsbehandlingen. Ved afslutning af 1. behandling henvises lovforslaget formelt til behandling i det udvalg, der beskæftiger sig med det emne, som forslaget hører under.Udvalget gennemgår forslaget nøje og skriver som afslutning på arbejdet en betænkning.
Under udvalgsbehandlingen stiller medlemmerne spørgsmål til ministeren til skriftlig besvarelse eller kalder ministeren i samråd i udvalget. Udvalget kan også beslutte at arrangere høringer, hvor udvalget indkalder et panel af eksperter til at svare på udvalgsmedlemmernes spørgsmål.
Under udvalgsarbejdet vil der også ofte være såkaldte deputationer. Her møder organisationer m.fl. op i udvalget og fremfører mundtligt deres synspunkter om lovforslaget. Henvendelser fra offentligheden, udvalgets spørgsmål og ministerens svar m.v. om lovforslaget sendes rundt som bilag til alle udvalgsmedlemmerne. Alle offentlige udvalgsbilag findes på Folketingets hjemmeside.
Inden lovforslaget kan gå videre til 2. behandling i Folketingssalen, skal udvalget afgive betænkning over lovforslaget. En betænkning er en rapport fra udvalget, som sammenfatter udvalgets arbejde med forslaget. Betænkningen indeholder bl.a. indstillingerne, som fortæller, hvad de enkelte folketingsgrupper vil stemme til lovforslaget, og eventuelle ændringsforslag. Betænkningsbidrag er de enkelte folketingsgruppers politiske bemærkninger. Her begrunder folketingsgruppen, f.eks. hvorfor de stemmer, som de gør, eller understreger særlige forhold i lovforslaget, som folketingsgruppen lægger vægt på.
Når udvalget har afgivet betænkning over lovforslaget, går det videre til 2. behandling i Folketingssalen.
Er der stillet ændringsforslag til lovforslaget, kommer de til afstemning ved 2. behandling. Det er dog ikke alle ændringsforslag, der kommer til afstemning, men hovedreglen er, at alle oppositionens ændringsforslag kommer til afstemning. Har ministeren stillet ændringsforslag, og fremgår det af betænkningen, at et flertal i udvalget støtter dem, bliver de normalt vedtaget uden afstemning.
Det er sjældent, at ordførerne giver sig til at debattere hele lovforslaget igen under 2. behandling. Normalt er der kun en kortere debat, og det er ikke alle ordførerne, som tager ordet. I visse, principielle sager er medlemmerne imidlertid så uenige om forslagets indhold, at 2. behandling bliver lige så lang og omfattende som 1. behandling. Når 2. behandling er slut, går lovforslaget enten direkte videre til 3. behandling eller henvises til fornyet udvalgsbehandling, hvis en ordfører ønsker det.
Et ønske om fornyet udvalgsbehandling kan f. eks. være begrundet i vigtige nye oplysninger, ændringsforslag m.v., der er kommet frem efter, at udvalget har afgivet betænkning. En fornyet udvalgsbehandling munder som regel ud i en tillægsbetænkning, som er det samme som en betænkning, men som kun handler om arbejdet med forslaget i udvalget efter 2. behandling.
Ved 3. behandling af lovforslaget i Folketingssalen stemmes der først om eventuelle ændringsforslag og derefter om lovforslaget i dets helhed. Som ved 2. behandling er det kun hvis medlemmerne er meget ueninge om lovforslaget, at ordførerne tager en politiisk debat om forslaget. Hvis der ikke er ændringsforslag, stemmes der om lovforslaget med det samme. Halvdelen af folketingsmedlemmerne (dvs. mindst 90) skal være til stede og deltage i afstemningen, for at den er gyldig. Lovforslaget bliver vedtaget med almindeligt flertal.
Når et lovforslag er vedtaget, skal det underskrives af dronningen og en minister og offentliggøres på www.lovtidende.dk. Når det er sket, gælder loven.
Ved 3. behandling af lovforslaget i Folketingssalen stemmes der først om eventuelle ændringsforslag og derefter om lovforslaget i dets helhed. Afhængigt af, om der er flertal eller ej for lovforslaget, er lovforslaget herefter vedtaget eller forkastet.
Et alternativ til lovforslag er beslutningsforslag. De er lettere og hurtigere at udforme, fordi de ikke skal have samme detaljerede form som et lovforslag. Beslutningsforslag fremsættes især af oppositionspartierne og går typisk ud på, at regeringen opfordres til at ændre den eksisterende lovgivning på en bestemt måde. De fleste beslutningsforslag nedstemmes, fordi regeringen får støtte af partier uden for regeringen. Men i nogle tilfælde kan beslutningsforslag blive vedtaget af et flertal. Der står ikke noget i grundloven om, at regeringen skal følge et beslutningsforslag. Men hvis regeringen ikke gør det, risikerer den, at et flertal udtrykker mistillid til den. Regeringen ville så blive nødt til at gå af. Beslutningsforslag behandles kun to gange i Folketingssalen, svarende til første og tredje behandling af lovforslag. Imellem behandlingerne bliver forslaget også behandlet i et udvalg.
Senest opdateret: [03.08.2010]Sideansvarlig: Finn Tørngren Sørensen
Hent informationsark og studiehæfter om Folketingets arbejde og opgaver:
Folketingsarbejdet i detaljer:
