Store og små bogstaver

• 1. Personnavne
• 2. Persontitler
• a. Særlige titler
• b. Almindelige titler
• 3. Ordener, priser og udmærkelser
• 4. Religiøse og mytologiske skikkelser og steder
• 5. Dyre- og plantenavne
• 6. Partier og folketingsgrupper
• 7. Institutioner, organisationer, virksomheder
• a. Kaldenavne
• b. Personrelaterede institutionsnavne
• 8. Udvalg, kommissioner m.m.
• 9. Ubestemt form
• 10. Fællesnavne
• 11. Historiske/politiske sager, aftaler, perioder m.v.
• 12. Love, betænkninger, direktiver m.v.
• 13. Bygninger, anlæg, Folketingets lokaler, skibe m.m.
• 14. Geografiske områder
• 15. Himmellegemer m.v.
• 16. Sygdomme
• 17. Lægemidler
• 18. Sammensætninger med egennavne
• a. Sammensætninger, hvis sidste led er et egennavn
• b. Sammensætninger, hvis første led er et personnavn
• c. Sammensætninger med personbetegnelser, hvis første led er et geografisk navn
• d. Øvrige sammensætninger med egennavne
• 19. Særlige problemer
• 20. Oversigt over betegnelser vedrørende EF/EU m.v.

1. Personnavne

Personnavne, herunder øge-, kæle- og tilnavne, skrives med stort, f.eks.

Det Borende X, Dynelarsen, Jernladyen, Peter den Store, Polle, Sorte Knud, von Eyben (Von Eyben efter punktum), men med lille som typebetegnelse: ole opfinder, sjuskedorte, sorteper

2. Persontitler

2 a. Særlige titler

Officielle kongelige, fyrstelige og gejstlige titler skrives med stort både i omtale og i tiltale, men med lille, når de blot er en slags stillingsbetegnelser, f.eks.

Hendes Majestæt Dronningen/Deres Majestæt (men: dronning Margrethe/ dronningen), Hans Kongelige Højhed Prinsen/Deres Kongelige Højhed (men: prins Henrik/prinsen), Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik/ Deres Kongelige Højhed (men: kronprins Frederik/kronprinsen), Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary/Deres Kongelige Højhed (men: kronprinsesse Mary), Hans Kongelige Højhed Prins Joachim/Deres Kongelige Højhed (men: prins Joachim), Hendes Højhed Prinsesse Alexandra/Deres Højhed (men: prinsesse Alexandra), Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte/Deres Kongelige Højhed (men: prinsesse Benedikte) og Hans Højhed Prins Richard/Deres Højhed (men: prins Richard) samt Hans Excellence/Deres Excellence, Hans Højvelbårenhed/ Deres Højvelbårenhed (forældet), Hans Højærværdighed/Deres Højærværdighed og Hans Hellighed/Deres Hellighed

2 b. Almindelige titler

Andre titler, grader og stillingsbetegnelser skrives med lille, f.eks.

Frederik greve Moltke/grev Moltke, præsident Franklin D. Roosevelt, premierminister Winston Churchill, statsminister Thorvald Stauning, kommissionsformand José Manuel Barroso, folketingsformand Christian Mejdahl, kammerherre Holm, hofjægermester Juel, professor Petersen, lektor Blomme, adjunkt Andersen, biskop Balle, pastor Søbye, direktør Schmidt og fuldmægtig Frederiksen samt lord Byron og sir Henry

3. Ordener, priser og udmærkelser

Betegnelser for ordener, priser, udmærkelser m.v. skrives med stort, f.eks.

Akademiets Store Pris, Cavlingprisen, Dannebrogordenen, Elefantordenen, Fortjenstmedaljen, Den Gyldne Bjørn, Den Gyldne Løve, De Gyldne Palmer, Hosebåndsordenen, Ingenio et Arti-medaljen, Jazzparprisen, Medaljen for Ædel Dåd, Nobelprisen, Nordisk Råds Litteraturpris, Prix de Rome, Prix Italia, Bodilprisen, Reumertprisen, Robertprisen, Rosenkjærprisen, Sonningprisen og Vandmiljøprisen samt Emmy, Grammy og Oscar

Betegnelser for indehavere af ordener m.v. skrives med lille, f.eks.

kommandør af Dannebrog/dannebrogsmand, elefantridder, nobelpristager, oscarvinder

4. Religiøse og mytologiske skikkelser og steder

Navne på religiøse og mytologiske skikkelser og steder skrives med stort, f.eks.

Allah, Gud, Helligånden, Helvede, Himmerige, Muhammed, Paradis, Satan, Skaberen, Valhal, Åbenbaringen

Hvis navnet indgår i eder, udråb eller faste udtryk, skrives det med lille, f.eks.

et helvedes besvær, paradis på jord, fanden tager de sidste, for guds skyld, gudskelov, på herrens mark (men: i det Herrens år), vorherre bevares

5. Dyre- og plantenavne

Almindelige benævnelser på dyr og planter skrives med lille, f.eks.

ingridmarieæble, marguerit, rottweiler

Første ord i de latinske navne på dyr og planter skrives med stort, f.eks.

Argyranthemum fructescens, Canis, Salmonella manhattan

6. Partier og folketingsgrupper

Navne på partier og folketingsgrupper, herunder deres kaldenavne, skrives med stort, f.eks.

Centrum-Demokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti (Konservative, De Konservative), Det Radikale Venstre (Radikale, De Radikale), Inuit Ataqatigiit, Kristendemokraterne, Siumut, Socialdemokratiet (Socialdemokraterne), Socialistisk Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Venstre

Det mener vi Konservative.

Når der ikke er tale om hele partiet eller hele folketingsgruppen, anvendes lille forbogstav, f.eks.

I tv-debatten deltog tre socialdemokrater og tre konservative.

Sammensætninger med navne på partier og folketingsgrupper skrives med stort, f.eks.

Enhedslistepolitik, Fremskridtsmand, Venstreborgmester

7. Institutioner, organisationer, virksomheder

Så vidt muligt følges deres egen bogstavering. Dette indebærer normalt store begyndelsesbogstaver i alle betydende ord, f.eks.

Arbejdstilsynet, Bornholms Regionskommune, Det Centrale Kriminalregister, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Sprognævn, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsfremme Styrelsen, Den Europæiske Union, Folketinget, Folketingets Præsidium, Folketingstidende, Fyens Stift, Færøernes Lagting (Lagtinget), Grønlands Landsting (Landstinget), Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Institut for Miljøvurdering, Det Kongelige Teater, Landsorganisationen i Danmark, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser, Odense Brandvæsen, Odense Byråd, Rigsretten,Sokkelund Herred, Statens Serum Institut, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Syddansk Universitet, Varde Gymnasium og Hf-kursus, Økonomi- og Erhvervsministeriet

7 a. Kaldenavne

Også kaldenavne skrives med stort, f.eks.

Bagmandspolitiet, Erstatningsnævnet, Kriminalforsorgen (men: Hvordan skal kriminalforsorgen være indrettet?), Kriminalregisteret, Metal, Miljøvurderingsinstituttet, Præsidiet, Seruminstituttet, Sprognævnet, Tidende, Tinget

Dog skrives navne med lille, når de er forkortet så meget, at de ikke uden videre kan genkendes, f.eks.

nævnet (f.eks. for Dansk Sprognævn), skolen (f.eks. for Danmarks Forvaltningshøjskole), universitetet (f.eks. for Københavns Universitet)

Men: Nævnet (Det Udenrigspolitiske Nævn)

7 b. Personrelaterede institutionsnavne

Navnet på institutionen eller embedet skrives med stort, men når der er tale om personen, skrives det med lille, f.eks.

Folketingets Ombudsmand/Ombudsmanden (men: Det siges, at Folketin- gets ombudsmand/ombudsmanden er god til at spille på tværfløjte), Forbrugerombudsmanden, Politimesteren i Køge (men: politimesteren), Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland (men: rigsombudsmanden), Rigspolitichefen, Statsadvokaten i Aalborg (men: statsadvokaten og statsadvokaturen)

Bemærk f.eks. Kammeradvokaturen/kammeradvokaten, Rigsrevisionen/rigsre- visor, Statsrevisoratet/statsrevisorerne

8. Udvalg, kommissioner m.m.

Navne på udvalg, kommissioner m.m. skrives med stort, f.eks.

Finansudvalget, Ligningsrådet, Magtudredningskommissionen, Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

9. Ubestemt form

Institutioner, udvalg, kommissioner m.v., hvis navne er i bestemt form (f.eks. Folketinget, Finansudvalget), skrives også med stort i ubestemt form, f.eks.

et nyvalgt Folketing, et enigt Finansudvalg

10. Fællesnavne

Betegnelser, der har karakter af fællesnavne, skrives med lille, f.eks.

arbejdsformidlingen, brandvæsenet, børn og unge-udvalg, folkekirken, folkeregisteret, folkeskolen, forsvaret, færdselspolitiet, hjemmestyret hjemmeværnet, internationalt udvalg, landsstyret, ligningskommissionen, luftvåbnet, ministeriet, politiet, regeringen, rigspolitiet, socialudvalget, staten, tilsynsrådet

11. Historiske/politiske sager, aftaler, perioder m.v.

Betegnelser for historiske/politiske sager, aftaler, handlingsplaner, begivenheder, perioder skrives med lille, f.eks.

anden verdenskrig, arbejdsmarkedsreform I/II/III, besættelsen, bokseropstanden, dødepakken, folkesundhedsprogrammet, den franske revolution, intifadaen, kartoffelkuren, medieaftalen, det nationale kompromis, pinsepakken, påskekrisen, reformationen, salmonellahandlingsplanen, septemberforliget, det sociale topmøde, stenalderen, tamilsagen, trediveårskrigen, vandmiljøplan I/II/III

Indgår der et egennavn i betegnelsen, skrives den med stort, f.eks.

Dreyfusaffæren, Golfkrigen, Kanslergadeforliget, Løkkeposen, Mellemøstkonflikten, Napoleonskrigene, Nørrebrosagen, Riokonferencen, Watergatesagen, Østrigsanktionerne

Følgende politiske/historiske begreber skrives med stort:

Euroland (hele euroområdet), Fort Europa (EU), Jerntæppet (opdelingen af Europa under den kolde krig), Nord (verdens rige lande), Ondskabens Akse (Iran, Irak, Nordkorea), Ondskabens Imperium (Sovjetunionen), Syd (verdens fattige lande), Det Tredje Rige (Hitlertyskland), Vest (den vestlige verden), Øst (forhenværende kommunistiske østeuropæiske lande)

12. Love, betænkninger, direktiver m.v.

Love, betænkninger, direktiver, traktater, konventioner m.v. skrives med lille, f.eks.

bekendtgørelse af 22. marts 1948 om retskrivningen, børnekonventionen, cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder, deltidsdirektivet, færdselsloven, grundloven (men: Danmarks Riges Grundlov), ikkespredningsaftalen for atomvåben, klimakonventionen, lov om social service

Dog skrives f.eks.

Danske Lov, Erik Klippings Håndfæstning, Jyske Lov, Magna Charta

Indgår der et egennavn i navnet, skrives det med stort, f.eks.

Genèvekonventionerne, Kyotoprotokollen, Maastrichttraktaten

13. Bygninger, anlæg, Folketingets lokaler, skibe m.m.

Navne på bygninger, anlæg, veje, Folketingets lokaler, skibe m.m. skrives med stort, f.eks.

Berlinmuren (Muren), Brande Omfartsvej, Børsen, Christiansborg (Borgen), »Elia«, »Exxon Valdez«, Farøbroerne, Folketingssalen (men: salen), Frihedsstøtten, Den Sorte Diamant, Vandrehallen

14. Geografiske områder

Navne på geografiske områder skrives med stort, f.eks.

Christiansborg Slotsplads (Slotspladsen), Esbjerg Havn, Femern, Gladsaxe, Københavnsområdet (men: hovedstadsområdet), Mors, Morsø Kommune, Nordkysten, Riget i Midten, Ringkøbing Amt, Skjern Å, Store Vildmose, Thulebasen, Trekantområdet, Vejlerne, Vestegnen, Zions Sogn, Øerne, Øresund (Sundet)

Med hensyn til stavning af danske stednavne følges Stednavneudvalgets anbefalinger, bl.a. om, at stednavne aldrig forkortes. Stednavneudvalgets liste over danske stednavne kan findes på:

www.navneforskning.dk

# i listen markerer, at den lokale kommune ønsker Å/å skrevet som Aa/aa, hvilket skal respekteres.

15. Himmellegemer m.v.

Navne på planeter, stjerner, stjernebilleder og andre himmellegemer skrives med stort, f.eks.

Andromedatågen, Berenikes Lokker, Jorden, Jupiter, Karlsvognen, Mars, Mælkevejen, Månen, Pluto, Polarstjernen, Solen, Stenbukken, Sydkorset, Tvillingerne, Vandmanden

Dog skrives jorden, månen og solen, når disse ikke betragtes som himmellegemer i astronomisk forstand.

Eksempler:

Forslaget fik ikke nogen let gang på jorden.

Han rejste jorden rundt.

De afviste asylansøgere gik under jorden.

Ministeren må se at komme ned på jorden igen.

Han så ud, som om han var faldet ned fra månen.

Der er tilsyneladende intet nyt under solen i denne sag.

Der er tegn i sol og måne på, at der vil blive indgået et forlig.

Man må forsøge at dele sol og vind lige.

Derudover skrives følgende med lille:

atmosfæren, ekliptikaen, hemisfæren, ionosfæren, den nordlige polarkreds, stratosfæren, troposfæren, vendekredsen (Krebsens vendekreds), ækvator

16. Sygdomme

Betegnelser for sygdomme skrives med lille, f.eks.

aids, alzheimer, angina pectoris, asperger, basedow, cøliaki, diarré, hepatitis, herpes, hiv, iskias, parkinsonisme, podagra, psoriasis, rosen, tyfus

Hvis der i sygdomsbetegnelsen indgår personnavne, skrives de med stort, f.eks.

Alzheimers sygdom, Aperts syndrom, Aspergers syndrom, Basedows sygdom, Downs syndrom, Parkinsons syge/sygdom, Reiters sygdom

17. Lægemidler

Betegnelser for lægemidler, euforiserende stoffer, bekæmpelsesmidler eller grupper heraf skrives med lille, f.eks.

antibiotika, aspartam, aspirin, betablokkere, diquat, ecstasy, fantasy, glyfosat, klorheksidin, klormequat, kloroform, klorokin, lykkepiller, magnesium- salt, magnyl, metadon, natrium, nisin, psykofarmaka, steroider, sulfanilamid, tetracyklin, zinksulfat

Deciderede handelsnavne skrives dog med stort, hvis de ikke er indgået i sproget som almene begreber, f.eks.

Androcur, Applaud, Carpadox, Cipramil, Combivir, Fontex, Marinol, Mortalin, Nicorette, Panodil, Rohypnol, Seroxat, Skælud, Spiramycin, Tylosin, Viagra

18. Sammensætninger med egennavne

18 a. Sammensætninger, hvis sidste led er et egennavn

Når det sidste led i en sammensætning er et egennavn, skrives sammensætningen med stort, f.eks.

Dynelarsen, Forbudssverige, Handelshøjskolevenstre, Overdanmark, Storkøbenhavn, Superkarla, Sydsverige, Vesteuropa

18 b.Sammensætninger, hvis første led er et personnavn

Når det første led i en sammensætning er et personnavn, skrives sammensætningen med stort, feks.

Blixenkender, Bushadministrationen, Foghregeringen, Gorbatjoveffekt, Palmemordet, Rorschachtesten, Saddamtilhænger, Tobinskat

Men hvis forbindelsen til personen er helt forsvundet, skrives sammensætningen med lille, f.eks.

akillessene, dieselmotor, gallupundersøgelse, richterskala, ritzautelegram, røntgenapparat

18 c. Sammensætninger med personbetegnelser, hvis første led er et geografisk navn

Når det første led i en sammensætning med personbetegnelser er et geografisk navn, skrives sammensætningen med lille, f.eks.

afrikaekspert, amagerbonde, andesindianer, brøndbyfan, frederiksbergborgmester, gentofteborger, kosovoalbaner, mellemøstudsending, nørrebrodreng, palæstinaaraber, skagenturist, vesterhavsfisker, østersøkommissær

18 d.Øvrige sammensætninger med egennavne

Fast indarbejdede sammensætninger med egennavne skrives med lille, f.eks.

bonelocpatient, bornholmskort, danmarkshistorie, europaparlamentsmedlem, europapolitik, falckredder, folketingsvalg, hamasterrorist, havannacigar, legoklodser, nordsøolie, oslobåden, shelldirektør, talebankriger, tvindelever, østarbejder, øststøtte, østudvidelse

Mindre udbredte sammensætninger skrives med stort, f.eks.

Dublinkonventionslande, Echelonsystemet, Farummodellen, Greenpeacekampagne, Lissabonmodellen, Scandlinesfærge, Schengenland, Ørestadsprojektet

Se også »Partier og Folketingsgrupper« side 71, »Historiske/politiske sager, aftaler, perioder m.v.« side 74 og »Love, betænkninger, direktiver m.v.« side 75.

19. Særlige problemer

Institutioner, udvalg, kommissioner m.v., der endnu ikke er oprettet eller nedsat, skrives med lille, indtil de eventuelt får deres officielle navn.

Eksempler:

Regeringens Økonomiudvalg har besluttet at nedsætte et bloktilskudsudvalg til næste år.

Derfor foreslår vi, at der oprettes et center for miljø og sundhed.

Egennavne brugt i billedlig eller overført betydning skrives med småt.

Eksempler:

Vi erkender, at man ikke kan opbygge en elektronisk berlinmur i dansk mediepolitik.

Ministeren siger, at det koster en storebæltsbro om året, at vi har så stort et sygefravær i Danmark.

20. Oversigt over betegnelser vedrørende EF/EU m.v.

Som hovedregel skrives betegnelser vedrørende EF/EU, som har karakter af egennavne, med stort, også korte kaldenavne. Bemærk, at dette i visse tilfælde medfører, at de normale regler om små og store bogstaver fraviges. Betegnelser, som har karakter af fællesnavne, skrives med lille.

acquis communautaire
Agenda 2000
Ambassadørudvalget
Amsterdamtraktaten
AVS-Ministerrådet (medlemmer af Ministerrådet og repræsentanter for AVS-landene)
COST-samarbejdet
Cotonouaftalen
Danmarks Faste Repræsentation Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (Charteret om Grundlæggende Rettigheder)
Ecofin-rådet (Økofin-rådet) (økonomi- og finansministrene) ecofinrådsmøde (økofinrådsmøde) Edinburghafgørelsen
EF-direktiver
EF-Domstolen (Domstolen) EF-forordninger
Euratom-traktaten
Eurokorpset
Europadagen
Europahymnen
Europa-Kommissionen (Kommissionen)
Europa-Kommissionens Statistiske Kontor (Eurostat)
Europa-Parlamentet (Parlamentet) Europæiske Atomenergifællesskab,
Det (Euratom)
Europæiske Centralbank, Den (Centralbanken, ECB)
Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde, Den (Eurojust)
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den (Regionalfonden, EFRU)
Europæiske Fælles Akt, Den (Fællesakten, EF-pakken)
Europæiske Fællesskab, Det (Fællesskabet, EF)
Europæiske Fællesskaber, De (Fællesskaberne) (EF, EKSF og Euratom)
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, Det (OLAF)
Europæiske Konvent, Det (EU-konventet, konventet)
Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det (EKSF)
Europæiske Miljøagentur, Det (Miljøagenturet)
Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Råd, Det (Rådet) (statsog regeringscheferne plus kommissionsformanden)
Europæiske Socialfond, Den (Socialfonden, ESF)
Europæiske System af Centralbanker, Det (ESCB)
Europæiske Udviklings- og Garanti- fond for Landbruget, Den (Landbrugsfonden, EUGFL)
Europæiske Union, Den (Unionen, EU)

Europæiske Økonomiske Fællesskab, Det (Fællesmarkedet, EØF)
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Det (EØS)
EU-Tidende
EØF-traktaten
Faste Repræsentanters Komité, De (Coreper)
Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet, Det (FIUF)
forbeholdene fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, den (ESFP)
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, den (FUSP)
Garantisektionen
Generelle Råd, Det (ECB's formand og næstformand samt EU-landenes centralbankdirektører)
grønbog
hvidbog
høje repræsentant, den
indre marked, det
Informationskontoret for Teknisk Bistand (TAIEX)
ISPA-programmet
komitologi
kommunautære samarbejde, det
Kongressen af Lokale og Regionale Myndigheder konvergenskriterierne
Københavnskriterierne
Lomékonventionerne
Maastrichttraktaten
Militærkomiteen miljøgarantien
Ministerkomiteen (udenrigsministrene eller deres repræsentanter)
Nicetraktaten
nærhedsprincippet
nødvendighedsprincippet
opting out-klausulen
Paritetiske Forsamling, Den (medlemmer af Parlamentet og parlamentarikere fra AVS- landene)
Petersbergerklæringen (Petersbergopgaverne)
PHARE-programmet
proportionalitetsprincippet
rammeafgørelser
Regionsudvalget
retlige og indre anliggender (RIA)
Retten i Første Instans
Revisionsretten
Romtraktaten
Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet, Rådet) (fagministrene)
Samhørighedsfonden
SAPARD-programmet
Schumanerklæringen
sociale dimension, den
socialpagten
stabilitets- og vækstpagten
strukturfonde
subsidiaritetsprincippet
søjle 1
søjle 2
søjle 3
traktaten
Traktaten om Den Europæiske Union (Unionstraktaten, EU- traktaten, TEU)
Traktaten om Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten, TEF)
Traktaten om Tiltrædelse af Den Europæiske Union 2003 (tiltrædelsestraktaten)
Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, Den (PSC) tredje fase
Udviklingssektionen
unionsborgerskab
Vesteuropæiske Union, Den (Vestunionen, WEU)
Økofin-rådet (Ecofin-rådet) (økonomi- og finansministrene)
økofinrådsmøde (ecofinrådsmøde)
Økonomiske og Monetære Union, Den (ØMU)
Økonomiske og Sociale Udvalg, Det (ØSU)
åbningsskrivelse