Semikolon

• 1. Mellem to helsætninger, der indholdsmæssigt er tæt forbundne
• 2. Ved opremsninger
• 3. Ved referering af en anden persons synspunkt
• 4. I indskud
• 5. Formalia

Semikolon er et valgfrit tegn. Det vil sige, at det aldrig er obligatorisk at bruge det, og det bør i princippet ikke forekomme i lovtekster. Når det sættes, erstatter det punktum eller komma. Nogle bruger semikolon ofte, mens andre aldrig bruger det. For at opnå en vis ensartethed anbefales det derfor at bruge semikolon med måde, og i følgende tilfælde kan det sættes:

1. Mellem to helsætninger, der indholdsmæssigt er tæt forbundne

Et semikolon kan bruges til at vise, at to helsætninger hører særlig tæt sammen. Det er typisk i de tilfælde, hvor man synes, et punktum er for meget og et komma for lidt.

Eksempler:

Vi har spurgt til det, men der er ingen, der tager nogen konsekvens heraf i Socialdemokratiet; man piber kun.

Socialdemokratiet er ikke modstander af skattelettelser; vi vil bare ikke love nogen.

Og det bliver dyrt for skatteyderne; det er det, det viser.

Jeg kan ikke rigtig huske, at jeg sagde, at kommunerne var dødtrætte af at få tildelt flygtninge; det tror jeg faktisk ikke jeg sagde.

Vi regner da med et valg næste år; det er klart.

2. Ved opremsninger

Når der opremses en række standpunkter, begrundelser etc. i sideordnede sætninger med underordnede sætninger inden for samme punktum, kan det være svært at overskue, hvordan de forskellige sætninger hører sammen, hvis der kun bruges komma. Her kan man i stedet sætte semikolon foran de sideordnede sætninger.

Eksempler:

Socialdemokratiet mener, at der bør være lige muligheder for alle med hensyn til levevilkår og aktiv deltagelse i samfundet, og at der bør gøres en ekstra indsats for de udsatte, især med hensyn til at give dem en plads på arbejdsmarkedet; at der bør arbejdes for at højne kvaliteten og afkorte ventetiderne i det offentlige sygehusvæsen, og at den frie og lige adgang til behandling bør fastholdes; at kvaliteten i ældreomsorgen bør øges; og at rammerne for folkeskolen bør forbedres.

Vi mener, at alkoholmisbruget fortsat er et væsentligt problem; at det er en samfundsmæssig opgave at sikre, at der er tilstrækkelig behandlingskapacitet og relevante behandlingstilbud; at ministeriet bør pålægge kommunerne at iværksætte et udredningsarbejde, som skal afdække den samlede behandlingsindsats; og at udredningsarbejdet bør afsluttes inden for 2 år.

Jeg vil meget hellere have, at vi får en skattedebat om, hvordan den almindelige dansker føler skatteåget på sin krop; føler, hvor meget de 24 mia. kr., som regeringen har pålagt danskerne i ekstraskat, siden den trådte til, belaster den enkelte dansker; føler, hvor meget de brandskattes; føler, hvor urimeligt det er, at de arbejder mandag, tirsdag, onsdag og lidt af torsdagen for andre og resten af torsdagen og fredagen for sig selv og deres familie.

Semikolon kan ved opremsninger også erstatte punktum:

Sjældent har man set en statsminister, der har været så engageret i en folkeafstemningskampagne; sjældent har man set en så enig fagbevægelse været engageret; sjældent har man set et så enigt erhvervsliv være engageret; sjældent har man set så mange penge blive satset på en kampagne; sjældent har man set embedsmænd i den grad bidrage til kampagnen; sjældent har man set så meget informationsmateriale blive spyttet ud fra statsapparatet for at få et bestemt resultat hjem.

3. Ved referering af en anden persons synspunkt

Når en taler refererer, hvad en anden person har sagt, kan det være svært at skelne imellem, hvad der refereres, og hvad der er talerens egen kommentar. Her kan et semikolon bruges til at vise, at sætningen efter semikolonet hører med til den refereredes udtalelser. Punktum eller tankestreg viser, hvor disse udtalelser slutter.

Eksempler:

Jeg har lige hørt – det blev sagt fra talerstolen af hr. Thor Pedersen – at Venstre ikke skjuler noget; der er ikke nogen hemmelige beregninger. Det er vi nu ikke helt overbevist om.

I Venstre mener vi, at pengene skal følge patienten, men det mener man ikke i Socialdemokratiet; der skal være fri og lige adgang til hospitalerne.

I B.T. er man jo lidt efter De Konservative, fordi vi vil lette mellemskatten. Der står i B.T. i dag, at LO-formanden næsten siger o.k. til at lette topskatten. LO's formand vil ikke afvise, at vi skal se på at løfte bundgrænsen for topskatten; LO er jo altid interesseret i bedre vilkår for lønmodtagerne - og så skal vi Konservative stå her og blive kanøflet, fordi vi ser på mellemskatten!

4. I indskud

Nogle sætninger kan være konstrueret på en måde, så de kan være svære at få styr på tegnsætningsmæssigt. Det kan f.eks. dreje sig om sætninger med flere indskud. Der må man jo ikke bruge mere end to tankestreger, og der kan heller ikke sættes punktum eller skrives med stort efter kolon i et indskud mellem to tankestreger. Her kan et semikolon være til hjælp.

Eksempler:

Så er der kun én instans, der skal sætte den grænse, nemlig Folketinget, og hvis ikke statsministeren vil indgå i en dialog om det her – og det kan jeg forstå at statsministeren ikke vil; det er et valg, statsministeren har – så er det eneste alternativ selvfølgelig et konkret forslag i Folketinget.

Her drejer det sig om indgreb – ordføreren har jo ret: folk har jo ikke én mobiltelefon hver; de har snarere to-tre mobiltelefoner hver – i lovlydige borgeres adfærd, lovlydige borgere, som ikke til daglig går og tænker over, om de har telefonen åben eller lukket.

5. Formalia

Ved meddelelse om valggrupper sættes semikolon mellem valggrupperne.

Eksempel:

Formanden: Som punkt 1-35 på dagsordenen er optaget valg af medlemmer og stedfortrædere til en række udvalg m.v. Til disse valg er anmeldt følgende valggrupper: en gruppe på 99 medlemmer: Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Kristendemokraterne; en gruppe på 80 medlemmer: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit.

Ved afstemninger sættes semikolon foran dem, der hverken stemmer for eller imod.

Eksempler:

Lovforslaget vedtoges med 61 stemmer (V, KF, DF og KD) mod 47 (S, SF og RV); 3 (EL) stemte hverken for eller imod.

Forslag til vedtagelse nr. V 40 af Pernille Blach Hansen (S) og Elisabeth Arnold (RV) vedtoges med 130 stemmer (V, S, DF, KF, SF, RV og EL); 3 (KD) stemte hverken for eller imod.

Forslag til folketingsbeslutning forkastedes, idet 16 (SF og EL) stemte for, 59 (V og KF) stemte imod; 49 (S, RV og KD) stemte hverken for eller imod.