Kursiv
Kursiv bruges til fremhævelser og regibemærkninger. I WPS+ er det ikke muligt at kursivere. I stedet bruges understregning, som senere i processen ændres til kursiv. Understregning laves ved hjælp af 9-tasten på det numeriske tastatur.
1. Fremhævelser
Kursiv kan bruges til at fremhæve betonede ord eller orddele, dog kun i meget begrænset omfang.
Eksempler:
Når ordføreren siger, at jeg er stærkt optaget af, at kommunerne skal have adgang til at tegne sygeforsikringer, må det bero på en misforståelse. Det er jeg ikke stærkt optaget af.
For at den ældre kan holde sig i gang længst muligt, skal der være tid til, at hjemmehjælperen f.eks. kan vaske op og lave mad med den ældre, i stedet for at hjemmehjælperen gør det for den ældre.
Vi skal bryde den negative sociale arv.
Hvad med udnyttelse af den boligmasse, vi allerede har bygget?
Det hedder hr. Morten Mortensen.
Det er et forhandlingsmandat og ikke et forhandlingsresultat.
Hvorfor ønsker regeringen at ændre forureneren betaler-princippet til forureneren betales-princippet?
Vi mener, at der i forslaget bør stå, at ministeren kan bemyndiges, og ikke, at han skal bemyndiges.
2. Regibemærkninger
Kursiv bruges ved alle regibemærkninger i Folketingets forhandlinger.
Eksempler:
Formanden: Det fremgik ikke, at hr. Ole Olsen bad om ordet for en kort bemærkning. (Ole Olsen (X): Det gjorde jeg!). Jamen det fremgik ikke, og det var hans tur i ordførerrækken.
(En mobiltelefon ringer).
(Ministeren afstår fra at svare).
(Ophold).
(Statsministerens opfordring besvaredes med et trefoldigt hurra).
Senest opdateret:
[13.09.2010]
Sideansvarlig:
Ulla Møller