Anførselstegn

• Anførselstegn anvendes
• 1. Konfererede citater
• a. Lange fuldstændige citater
• b. Korte fuldstændige citater
• c. Ufuldstændige citater
• d. Citater, hvor enkelte ord eller sætninger er udeladt
• e. Citater, som afbrydes
• 2. Markering
• 3. Ironi og forbehold
• 4. Slagord, slogans, valgsprog m.m.
• 5. Titler/overskrifter
• 6. Skibsnavne m.m.
• 7. Kæle/øgenavne
• Anførselstegn anvendes ikke
• 1. Omkring ikkekonfererede citater
• 2. I forbindelse med »ordet« m.m.
• 3. Når der siges »såkaldt«
• 4. Når der siges »i gåseøjne«
• 5. Omkring navne på aviser, tv-programmer, tidsskrifter m.m.

I WPS+ dannes anførselstegnene på følgende måde: Venstre anførselstegn dannes ved at trykke på Alt-tasten og F8 og derefter holde skiftetasten nede og trykke > to gange hurtigt efter hinanden. Højre anførselstegn dannes ved at trykke på Alt-tasten og F8 og derefter < to gange hurtigt efter hinanden. I Word findes anførselstegnene i »Symboler/specialtegn« under »Indsæt« eller kan konstrueres ved at holde Alt-tasten nede og trykke henholdsvis 0187 og 0171 på det numeriske tastatur.

Anførselstegn anvendes

1. Konfererede citater

1 a. Lange fuldstændige citater

Citater af mindst en manuslinjes længde skrives i et afsnit for sig. Hvis citatet slutter med punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn, sættes der ikke punktum efter det afsluttende anførselstegn.

Eksempler:

I pressemeddelelsen står der: »De lande, som deltager i euroen, ønsker at få formel kompetence til at træffe beslutninger.«

I Politiken var der følgende spørgsmål til integrationsministeren: »Erkender ministeren, at han ikke har dokumentation for sin påstand om, at afviste asylsøgere skynder sig at blive gift for ikke at blive afvist?«

1 b. Korte fuldstændige citater

Fuldstændige citater af under en manuslinjes længde skrives omløbende med den øvrige tekst. Hvis citatet slutter med punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn, sættes der ikke punktum efter det afsluttende anførselstegn. Hvis citatet derimod ikke slutter med et af de anførte tegn, sættes tegnet efter det afsluttende anførselstegn.

Eksempler:

Jeg er ikke så bibelstærk, men jeg vil alligevel citere fra Bibelen: »Gud elsker en glad giver.«

Fortalen til Jyske Lov har en overskrift, som jeg i denne forbindelse vil tillade mig at citere: »Med lov skal land bygges«.

1 c. Ufuldstændige citater

Ufuldstændige citater, som fortsætter den indledende tekst, skrives omløbende med denne tekst, og punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn sættes efter det afsluttende anførselstegn.

Eksempler:

Rapporten vurderer tværtimod, at Udviklingsfonden »har fungeret som et højst nødvendigt omdrejningspunkt for hele den eksperimenterende og tværgående kunstscene, som falder uden for de gængse kunststøtteordninger«.

Mener statsministeren virkelig, at regeringens spindoktorer »grundlæggende må opfattes som embedsmænd«?

1 d. Citater, hvor enkelte ord eller sætninger er udeladt

I citater, hvor enkelte ord eller sætninger er udeladt, erstattes udeladelsen med tre prikker.

Eksempler:

Jeg tillader mig at gentage det væsentlige i spørgsmålet: »Vil statsministeren oplyse, om regeringen agter at bryde andre forlig end skoleforliget ... og om regeringen agter at overholde fremtidige forlig, som regeringen eventuelt indgår?«

I svaret fra ministeren står der indledningsvis: »Ministeren vil drage omsorg for, at apotekerne fremover ikke vildleder forbrugerne ...«.

1 e. Citater, som afbrydes

I citater, som afbrydes af talerens kommentar, sættes tankestreger omkring afbrydelsen.

Eksempler:

Socialdemokratiet har offentliggjort et asylpolitisk oplæg, hvori der står: »Vi ønsker at placere dem« – altså asylansøgerne – »i kommuner, der gerne vil have asylansøgere, fordi de har brug for arbejdskraft.«

I åbningstalen står der: »Omsorgen for de ældre fungerer godt langt de fleste steder« – langt de fleste steder – »men indsatsen på ældreområdet kan og skal blive bedre.«

2. Markering

Anførselstegn kan bruges, når taleren ønsker at markere enkelte ord eller udtryk i en større sammenhæng, som der refereres til.

Eksempler:

Man betaler og betaler, og »man« er i dette tilfælde først og fremmest mennesker med små indkomster, som bor i det almene byggeri.

Så spurgte jeg, hvornår de 250 mio. kr. bliver frigivet. Om kort tid, fik jeg at vide, men hvad er »kort tid«?

Der var tre ord i ordførerens tale, som jeg studsede meget over, og det var »nyt«, »udfordrende« og »spændende«.

Derimod sættes der ikke anførselstegn, når taleren siger »ordet«, »begrebet«, »udtrykket«, »vendingen«, »formuleringen« eller lignende foran ord, som taleren ønsker at markere.

Eksempler:

Med ordet straks mener jeg hellere i dag end i morgen.

Jeg vil ikke bruge begrebet skat i den forbindelse.

Det samme gælder, når taleren siger »såkaldt« foran ord, som taleren ønsker at markere, f.eks.

det såkaldte skattestop, de såkaldt højreorienterede politikere, de såkaldte frie markedskræfter.

3. Ironi og forbehold

Anførselstegn kan bruges, når det helt klart fremgår, at taleren ønsker at udtrykke en ironisk distance til eller et forbehold over for et ord eller udtryk.

Eksempel:

Hvis problemet er de mennesker, der i dag »kun« betaler bundskatten og alle de andre skatter, som regeringen har indført, kan regeringen jo selv komme med et udspil.

Derimod sættes der ikke anførselstegn, hvis taleren siger »i gåseøjne« eller lignende i forbindelse med et ord eller udtryk.

Eksempel:

Det er jo – i gåseøjne – et sjovt socialt eksperiment, kan man sige.

4. Slagord, slogans, valgsprog m.m.

Der sættes anførselstegn omkring slagord, slogans, valgsprog, mottoer og paroler, hvis de indgår i den øvrige tekst.

Eksempler:

»Forskning for folket« var et af slagordene i 1968.

Firmaets slogan er »Kvantitet frem for kvalitet«.

Frederik VII's valgsprog var »Folkets kærlighed min styrke«.

5. Titler/overskrifter

Anførselstegn sættes omkring titler på bøger, rapporter, handlingsplaner, politiske programmer, digte, sange, film, teaterstykker, selvstændige tvog radioudsendelser og -serier m.m. Der sættes også anførselstegn omkring overskrifter. Anførselstegn sættes dog kun, hvis det er den korrekte titel/overskrift.

Eksempler

»Et arbejdsmarked for alle«, »Kampen om historien – Brug og misbrug af historien siden Murens fald«, »Guldfeber«, »Når jeg ser et rødt flag smælde«, »Rejseholdet«, »Vand 21«

Under overskriften »Tid til forandring« er vi kommet med en lang række konkrete bud på løsninger af konkrete problemer i Danmark.

»Frit valg« er en fornem overskrift, men jeg vil gerne vide, om det frie valg også gælder de arbejdsløse.

Anførselstegn sættes ikke omkring navne på aviser og tidsskrifter eller titler på andre udgivelser, som udkommer med jævne mellemrum. Det samme gælder faste radio- og tv-programmer. Anførselstegn sættes heller ikke omkring titler på håndbøger.

Eksempler:

Bibelen, Jyllands-Posten, Pengemagasinet, Retskrivningsordbogen, Sygeplejersken, Økonomisk Redegørelse

6. Skibsnavne m.m.

Anførselstegn sættes omkring navne på tog, skibe, rumskibe m.m. Anførselstegnet sættes efter typebetegnelsen og før genitiv-s.

Eksempler:

»Kong Olav«, »Sølvpilen«, »Challenger«, SS »Titanic«s forlis

7. Kæle/øgenavne

Anførselstegn bruges, når kæle/øgenavnet anføres sammen med det officielle navn.

Eksempler:

Gunnar »Nu« Hansen, Flemming »Bamse« Jørgensen, Ole »Fessor« Lindgreen

Anførselstegn anvendes ikke

1. Omkring ikkekonfererede citater

Når taleren refererer et udsagn uden direkte at citere det, eller når et citat ikke kan konfereres, anvendes ikke anførselstegn. (Se »Konfererede citater« side 13 mht., om udsagnet skal skrives omløbende med den øvrige tekst eller i et afsnit for sig).

Eksempler:

Ministeren spurgte: Er der mulighed for at indgå et bredere forlig?

Jeg mener, ministerens ord lød således:
Man kan regne med, at hvis noget står ultimativt fast, så er det skattestoppet.

2. I forbindelse med »ordet« m.m.

Når taleren siger »ordet«, »begrebet«, »udtrykket«, »vendingen«, »formuleringen« eller lignende foran ord, som taleren ønsker at markere, anvendes ikke anførselstegn.

Eksempler:

Med ordet straks mener jeg hellere i dag end i morgen.

Jeg vil ikke bruge begrebet skat i den forbindelse.

3. Når der siges »såkaldt«

Når taleren siger »såkaldt« foran ord, som taleren ønsker at markere, f.eks.

det såkaldte skattestop, de såkaldt højreorienterede politikere, de såkaldte frie markedskræfter.

4. Når der siges »i gåseøjne«

Når taleren siger »i gåseøjne« eller lignende i forbindelse med et ord eller udtryk, anvendes ikke anførselstegn.

Eksempel:

Det er jo – i gåseøjne – et sjovt socialt eksperiment.

5. Omkring navne på aviser, tv-programmer, tidsskrifter m.m.

Omkring navne på aviser og tidsskrifter og titler på andre udgivelser, som udkommer med jævne mellemrum, samt navne på faste radio- og tv-programmer. Det samme gælder håndbøger.

Eksempler:

Bibelen, Folketingets forhandlinger, Jyllands-Posten, Pengemagasinet, Retskrivningsordbogen, Sygeplejersken, Økonomisk Redegørelse