Stemmeafgivning

Inden valgdagen modtager alle, der må stemme, et valgkort med posten. Valgkortet fortæller, hvor og hvornår man kan stemme.

Valgsteder
På selve valgdagen oprettes valgsteder overalt i landet. Det kan f.eks. være på rådhuset, på skoler og i idrætshaller. Valgstedet ledes af nogle valgstyrere. Deres opgave er at sørge for, at alt går rigtigt til. De tæller også stemmerne op bagefter.

Hemmelig afstemning
På valgstedet afleverer man sit valgkort og får udleveret en lang stemmeseddel med parti- og kandidatnavne. Afstemningen er hemmelig, og der er derfor sat stemmebokse op, hvor man kan sætte sit kryds på stemmesedlen, uden at nogen kan se, hvem man stemmer på.

Man kan sætte sit kryds enten ud for en person (personlig stemme) eller ud for et parti (partistemme).

Blanke og ugyldige stemmer
Hvis man ikke ved, hvem man skal stemme på, kan man lade være med at sætte kryds på stemmesedlen. Det kaldes at stemme blankt. Selv om stemmesedlen er blank, har den alligevel en betydning. Man viser, at man gerne vil stemme og interesser sig for vores demokrati.

Stemmesedlen er dog ugyldig og får derfor ikke indflydelse på valgets resultat. En stemmeseddel er også ugyldig, hvis

• vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med et kryds, 
• det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin stemme, 
• det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller 
• der er givet stemmesedlen et særpræg.

Brevstemning
Hvis man er forhindret i at møde op på valgstedet, fordi man f.eks. er ude at rejse eller er indlagt på sygehuset, behøver man ikke at blive sofavælger. Man kan i stedet stemme pr. brev.