Du er her: Forsiden › Demokrati › Valg og afstemninger › Folketingsvalg › Opstilling til valget
Partier, der kan stille opEt parti, der allerede sidder i Folketinget, når der udskrives valg, kan automatisk stille op til valget. Hvis et parti ikke allerede sidder i Folketinget, er det ikke så let. Partiet skal nemlig være opstillingsberettiget. Ønsker et parti at deltage i et folketingsvalg, skal det først samle et antal underskrifter, der svarer til 1/175 af de gyldige stemmer, der blev afgivet ved sidste valg. Det svarer til omkring 20.000 underskrifter. Ved valget i 2007 blev der afgivet 3.459.420 gyldige stemmer. Derfor skal et nyt parti samle mindst 19.769 underskrifter.
Først når underskrifterne er indsamlet og videregivet til indenrigs- og sundhedsministeren, kan partiet deltage i valget.
LøsgængereDe fleste kandidater ved folketingsvalg stiller op for et parti. Men man kan også stille op til Folketinget uden for partierne. Så er man løsgænger. Kun få stiller op som løsgængere, da det kræver mange personlige stemmer at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger. Men det er ikke umuligt. I 1994 lykkedes det f.eks. Jacob Haugaard med 23.253 personlige stemmer at blive valgt ind i Folketinget som løsgænger.
Senest opdateret: [26.08.2011]Sideansvarlig: Anne Gram Jørgensen
Folketingets informationsark: