Folketingsvalg

 
Folketinget består af 179 medlemmer. Folketingets medlemmer vedtager de love, der skal gælde i samfundet. En anden vigtig opgave for Folketinget er at vedtage budgettet for Danmark – finansloven. Desuden fører Folketinget kontrol med, hvordan regeringen fører lovene ud i livet.

Når man er valgt ind i Folketinget, er man folketingsmedlem eller MF’er, som det ofte forkortes til. Og så er man valgt til at træffe beslutninger om det danske samfund på vælgernes vegne.

Ved et folketingsvalg vælges 175 medlemmer i Danmark, 2 på Færøerne og 2 i Grønland.

Hvem kan stemme?
Man kan stemme til et folketingsvalg, hvis man er dansk statsborger, har fast bopæl i Danmark, i Grønland eller på Færøerne og er fyldt 18 år.

Hvem kan vælges?
For at kunne blive valgt til Folketinget skal man have stemmeret. Derudover må man ikke være straffet for handlinger, der gør én uværdig til at sidde i Folketinget. Folketinget afgør selv, hvem der er værdig til at sidde i Folketinget.

Valgretten gennem tiderne
Valgretsalderen har ikke altid været 18 år. I begyndelsen af 1900-tallet skulle man være fyldt 30 år for at stemme, og stemmeretten gjaldt kun for mænd. Det var dog ikke kun kvinder, som ikke havde ret til at stemme. Også andre grupper i samfundet var udelukket fra at stemme. Man talte om de 5 f’er: fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere og fjollede. Det betød, at kun ca. 15 pct. af befolkningen kunne stemme. I 1915 fik kvinderne valgret. Siden dengang er valgretsalderen blevet ændret flere gange, og væsentlig flere borgere har fået stemmeret. 

 Tabellen viser, hvornår valgretsalderen er blevet ændret.