Folkeafstemninger

Ifølge grundloven er der situationer, hvor det ikke er politikerne, men landets borgere der skal have det sidste ord.

Grundloven fastslår, at der er visse situationer, hvor alle landets borgere kan eller skal inddrages direkte i en beslutning ved en folkeafstemning. Hvis grundloven f.eks. skal ændres, er et af kravene, at borgerne skal spørges. Der skal afholdes en folkeafstemning, hvor mindst 40 pct. af de stemmeberettigede skal stemme for.

Regler om folkeafstemning
Der er ifølge grundloven fem situationer, hvor der kan eller skal holdes folkeafstemning, og hvor udfaldet har bindende virkning: 

• Ved lovforslag, som en større gruppe (mindst 60) folketingsmedlemmer ønsker forelagt befolkningen (§ 42).  
• Ved afgivelse af suverænitet (uafhængighed) (§ 20).
• Ved visse internationale traktater (§ 42, stk. 6).
• Ved ændring af grundloven (§ 88). 
• Ved ændring af valgretsalderen (§ 29).  

Det er dog ikke alle typer af lovforslag, der kan sættes til folkeafstemning. Det gælder f.eks. finanslove og skattelove.  

Vejledende folkeafstemninger
Politikerne i Folketinget såvel som i regioner og kommuner kan også beslutte at holde en vejledende folkeafstemning. Her spørges vælgerne kun til råds, inden politikerne træffer den endelige beslutning. Folketinget har indtil videre kun benyttet sig af en vejledende folkeafstemning én gang, nemlig i 1986, hvor der blev stemt om EF-pakken.

Hvem kan stemme?
Man kan stemme til et folketingsvalg, hvis man er dansk statsborger, har fast bopæl i Danmark, i Grønland eller på Færøerne og
er fyldt 18 år.