Regeringens arbejde

Ministrene styrer fra hver sit ministerium Danmark efter de love, som Folketinget har vedtaget, så lovene ikke bare er et stykke papir med regler, men bliver til virkelighed i samfundet. Hvis Folketinget f.eks. har vedtaget en ny folkeskolelov, er det undervisningsministeren og Undervisningsministeriet, som sørger for, at skolerne indretter undervisningen efter de nye regler.  

 De fleste lovforslag fremsættes af regeringen

Regeringen foreslår love og stiller forslag om andre beslutninger, som Folketinget skal tage stilling til. Faktisk har alle medlemmer af Folketinget ret til at foreslå love og fremsætte forslag. Når forslagsstilleren ikke er minister i regeringen, kaldes forslagene for private forslag.

Regeringens ministre og ministerierne sørger for, at nye love ikke bare er et stykke papir med regler, men bliver til virkelighed i samfundet.

Men i praksis fungerer det dog lidt anderledes, for langt de fleste lovforslag kommer fra regeringen, og det er da også netop regeringens lovforslag, der som regel bliver vedtaget i Folketinget. Det hænger sammen med, at regeringen tit har støtte fra flertallet i Folketinget, eller at regeringen på forhånd har indgået en politisk aftale eller et forlig og på den måde har sikret sig et flertal for et forslag. Derudover har regeringen muligheden for at få hjælp i de forskellige ministerier, hvor man har eksperter til at udarbejde de enkelte lovforslag.

Regeringen og den danske udenrigspolitik

Regeringen handler på Danmarks vegne over for andre lande og i internationale organisationer, f.eks. i NATO og FN. Men det er Folketinget, der lægger hovedlinjerne for landets udenrigspolitik, for langt de fleste udenrigspolitiske beslutninger om aftaler med andre lande skal godkendes af Folketinget.

Regeringen kan heller ikke bare beslutte, at dansk militær skal angribe andre lande. Folketinget skal spørges først. Der er dog én undtagelse: Regeringen må godt bruge de danske styrker til forsvar, hvis vi bliver angrebet af et andet land. Men den militære indsats skal straks efter forelægges for Folketinget. Hvis Folketinget ikke er samlet, f.eks. på grund af ferie, skal det straks indkaldes til møde.