Du er her: Forsiden › Demokrati › Regeringen › Ministre i modvind
Somme tider opstår der mistanke om fejl i forvaltningen af de forskellige love. Mistanken kan f.eks. være rettet mod embedsmænd eller ministre, og, afhængigt af hvor alvorlig mistanken er, findes der forskellige muligheder for at få undersøgt forholdene. Hvis et flertal i Folketinget mener, at en minister har handlet forkert, kan Folketinget vedtage en beslutning, som kritiserer ministerens handling. Det er en sådan kritik, pressen ofte kalder, at ministeren får tildelt en ”næse”. Ministrenes ansvar er nærmere beskrevet i ministeransvarlighedsloven.
Er kritikken af en minister alvorlig, kan den munde ud i en beslutning, der udtrykker mistillid til ministeren; et såkaldt mistillidsvotum. En minister kan ikke blive siddende, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til vedkommende. I praksis har Folketinget dog aldrig udtalt mistillid til en enkelt minister. For hvis det trækker op til en mistillidserklæring fra Folketinget, vil ministeren selv vælge at træde tilbage inden, eventuelt efter en henstilling fra statsministeren. Men regeringen kan også vælge at gøre sagen til et kabinetsspørgsmål; det vil sige, at regeringen tilkendegiver, at en mistillidserklæring til ministeren vil blive opfattet som et udtryk for mistillid til regeringen i sin helhed, og der udskrives derfor valg.
En minister kan ikke blive siddende, hvis Folketinget har udtalt sin mistillid til vedkommende.
Hvis en minister ligefrem forsømmer sit arbejde eller mistænkes for at gøre noget decideret ulovligt, kan Folketinget kræve, at han eller hun stilles for Rigsretten – en særlig domstol, der nedsættes til lejligheden. En minister kan f.eks. straffes, hvis han eller hun har givet Folketinget forkerte oplysninger eller under Folketingets behandling af en sag har tilbageholdt oplysninger, som var vigtige for den konkrete sag. Siden Rigsretten blev indført i 1849, har der været fem rigsretssager, men kun to ministre er blevet dømt – senest i 1995 hvor fhv. justitsminister Erik Ninn-Hansen blev idømt 4 måneders betinget fængsel for at have hindret tamilske flygtninge i at få deres familier til Danmark (tamilsagen).
Udtaler et flertal i Folketinget mistillid til statsministeren, er det hele regeringen, der skal gå af, og en ny bliver sammensat af det eksisterende Folketing. Statsministeren har dog også mulighed for at udskrive folketingsvalg i stedet for at gå af. Det betyder, at vælgerne får mulighed for at sammensætte et nyt Folketing, og det vil så vise sig, om det flertal, der stemte for mistillidserklæringen, også har flertal i det ny Folketing. Hvis det er tilfældet, skal regeringen naturligvis gå af, og der sammensættes en ny. I det 20. århundrede er det kun sket i tre tilfælde, at Folketinget har vedtaget en mistillidserklæring til en regering.
Senest opdateret: [13.12.2011]Sideansvarlig: Nanna Holm
