Den danske regeringsform

En parlamentarisk regeringsform betyder, at regeringen dannes af det parti eller de partier, der har flertal i parlamentet. I Folketinget skal der minimum 90 mandater til for at danne en flertalsregering. Men i Danmark, hvor vi har det, der kaldes negativ parlamentarisme, kan landet altså også ledes af en mindretalsregering, hvor regeringen har under 90 mandater. Faktisk har langt de fleste regeringer i Danmark været mindretalsregeringer. 

En regerings parlamentariske grundlag

Regeringen skal ikke godkendes af Folketinget, til gengæld må den ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Får den det, skal den gå af. Når et parti peger på en statsministerkandidat under en dronningerunde, betyder det hverken, at partiet derved nødvendigvis kommer med i regeringen, eller at partiet vil stemme for alt, hvad regeringen siden foreslår i Folketingssalen. Men partiet signalerer, at det ikke agter at vælte regeringen, og partiet kaldes derfor regeringens parlamentariske grundlag. Det eller de partier, der udgør regeringens parlamentariske grundlag, kan være mere eller mindre tæt knyttet til regeringen.

Danmark ledes ofte af en mindretalsregering, som ét eller flere af partierne i Folketinget danner.

For en mindretalsregering er det afgørende at kunne indgå aftaler med partier uden for regeringen, så den kan få sine sager igennem i Folketinget. Mindretalsregeringer regerer enten med støtte fra faste støttepartier eller med skiftende flertal fra sag til sag.  

Magtbalancen mellem regeringen og Folketinget

Den parlamentariske regeringsform betyder, at den lovgivende og den udøvende magt afbalancerer hinanden. Et flertal blandt Folketingets 179 medlemmer (den lovgivende magt) har nemlig mulighed for at vælte regeringen eller en minister (den udøvende magt) ved at stille et mistillidsvotum. Til gengæld kan statsministeren til enhver tid vælge at opløse Folketinget og udskrive nyvalg i håb om at få et mere velvilligt flertal stemt ind i Folketinget.