Du er her: Forsiden › Demokrati › Hvem bestemmer
Mindst én gang hvert fjerde år skal der ifølge grundloven afholdes folketingsvalg. Her bestemmer vælgerne med deres kryds på stemmesedlen hvilke personer, der skal repræsentere dem i Folketinget. Det kaldes repræsentativt demokrati. Folketinget vælger en regering, som ikke må have et flertal imod sig i Folketinget.
Regeringen er ansvarlig for – med hjælp fra ministerierne – at føre de love, som Folketinget vedtager, ud i livet. Alle medlemmer af Folketinget kan fremsætte lovforslag, men det er primært regeringen, der får sine love vedtaget.
Inden en minister fremsætter et lovforslag, får alle involverede parter som regel mulighed for at give deres mening til kende. Det kaldes en høringsfase. På den måde kan man påvirke lovgivningen. Alle borgere eller interesseorganisationer kan også henvende sig til et medlem af Folketinget for at foreslå, at folketingsmedlemmet fremsætter et bestemt lovforslag.
Domstolene dømmer efter de love, som Folketinget har vedtaget. Der findes tre domstolsinstanser: byretter, landsretter og Højesteret.
Mens Folketinget bestemmer de overordnede lovgivningsmæssige rammer, f.eks. at der skal være hjemmehjælp til de ældre i Danmark, så er det kommunerne, der har ansvaret for administrationen og driften af mange opgaver og på den måde f.eks. får indflydelse på, hvordan hjemmehjælpen skal indrettes.
Magten til at bestemme over de nære lokale ting er på den måde hos kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner. De sammensættes hvert fjerde år ved kommunalvalg. I grundloven er det bestemt, at kommunerne selv opkræver skatter og dermed kan bestemme, hvor meget borgerne skal betale i skat. Skatteprocenten kan derfor variere fra kommune til kommune.
I regionerne bestemmer man bl.a. over sygehusene, den regionale udvikling og det sociale område. Der vælges politikere til regioner ved kommune- og regionsvalg.
I 1973 blev Danmark medlem af EF, som nu hedder EU. I dag har EU bl.a. stor indflydelse på landbrugs-, fiskeri-, handels- og miljøpolitiske spørgsmål.
Medierne fylder meget i det politiske billede. De fungerer både som formidlere, dagsordensættere og vagthund. Filmen følger journalistens gang på Christiansborg.
Senest opdateret: [05.10.2009]Sideansvarlig: Peter Krab