Kapitel 8: Borgernes rettigheder

Grundloven siger, at vi som borgere har nogle rettigheder.  Vi har ytringsfrihed og ret til at forsamles og demonstrere for vores synspunkter. Vi har ret til at oprette foreninger og til at være medlem af en forening.

Desuden sikrer grundloven, at der er grænser for, hvad staten kan blande sig i. Staten kan f.eks. ikke uden videre overtage ens hus. Hvis der skal bygges en motorvej hen over en privat grund, skal staten betale en erstatning, der svarer til husets og grundens værdi.  

Den personlige frihed er ukrænkelig.
(Fra § 71, stk.1)

 § 71 siger, at den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan sættes i fængsel på grund af sin politiske holdning, tro eller afstamning. Man kan heller ikke uden videre blive anholdt eller sat i fængsel. Der skal være en mistanke om, at man har overtrådt loven. Hvis man bliver anholdt, skal man stilles for en dommer, inden der er gået 24 timer.

§ 72 siger, at boligen er ukrænkelig. Det betyder, at politiet ikke bare må gå ind i ens hjem. Politiet skal først have en retskendelse. Det vil sige, at en dommer har sagt ja til det. Der er dog undtagelser. Hvis f.eks. politiet jager en forbryder, der skjuler sig i et hus, så må politiet gerne trænge ind i huset uden tilladelse. Politiet skal så straks derefter gå til en dommer og få godkendt handlingen. I paragraffen står der også, at myndighederne, f.eks. politiet, skal have en dommers tilladelse, før de må åbne borgernes breve og aflytte deres telefoner.  

§ 73 siger, at vores ejendom er ukrænkelig. Ingen har ret til at tage ting fra os, som vi ejer. Det kan dog ske, at staten har brug for vores ejendom. Hvis der f.eks. skal bygges en motorvej, som vil komme mange mennesker til gode, hen over ens ejendom, kan staten overtage den. Man skal dog have fuld erstatning for sin ejendom. En sådan overtagelse kaldes også for ekspropriation.

§ 75 siger, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, har ret til hjælp af det offentlige. For at få hjælp skal man dog først have udtømt sine egne muligheder for at forsørge sig selv.

§ 76 siger, at der er undervisningspligt for alle børn. Det er barnets forældre eller den, der har ansvaret for barnet, der har pligt til at sørge for, at barnet modtager undervisning. Alle børn har ret til at få gratis undervisning i folkeskolen, men de har ikke pligt til at gå i en folkeskole. Undervisningen kan også foregå hjemme eller på en privatskole.  

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. (Fra § 77)

§ 77 siger, at vi har ytringsfrihed. Det betyder, at vi har ret til at give udtryk for, hvad vi mener på tryk, i skrift og i tale. Folketinget eller regeringen kan ikke forbyde et blad eller en bog. Men vi har et ansvar for vores ytringer. Lovgivningen sætter nogle grænser for, hvad vi kan sige og skrive. Hvis man f.eks. fornærmer et andet menneske offentligt, kan denne person sagsøge en. Så er det op til en domstol at vurdere, om loven er blevet brudt.

§ 78 siger, at vi må danne foreninger uden at spørge nogen først. Det kaldes foreningsfrihed. Foreningerne må dog ikke have til formål at begå noget ulovligt.

§ 79 siger, at vi har forsamlingsfrihed. Det vil sige, at vi har ret til at samles til offentlige møder uden først at søge tilladelse. Vi har f.eks. lov til at samles til en demonstration. Politiet har dog lov til at opløse demonstrationen eller forbyde den, hvis de mener, at der er risiko for den offentlige fred.

§ 81 siger, at alle mænd, der er sunde og raske, har pligt til at gøre tjeneste som soldat. Det kaldes også for værnepligt.