Kapitel 3: Regeringen

Dronningen har ingen selvstændig magt. Det er regeringen, dvs. statsministeren og dennes ministre, der leder landet.

Dronningen er ansvarsfri. Det betyder, at domsto­lene ikke kan dømme hende. Hun skal skrive under på alle love, men lovene gælder først, når en eller flere ministre også har skrevet under. Dronningen har ikke ansvar for det, der står i lovene. Det er ministrene, der har ansvaret.

Hvis et flertal i Folketinget udtaler sin mistillid til en minister, skal ministeren gå af. Det gælder også for statsministeren. Så skal regeringen gå af eller udskrive valg.

Regeringen kan fremsætte lovforslag og forslag til andre beslutninger, som Folketinget skal tage stil­ling til.

I kapitlet står der også, hvem der fører landets udenrigspolitik, og hvordan Danmark kan overdrage beføjelser til ”mellemfolkelige myndigheder”, som det udtrykkes. Danmark kan ikke uden videre overdrage beføjelser (suverænitet) til f.eks. EU. Først skal der laves et lovforslag, der fortæller, hvilken magt Danmark afgiver. Dernæst skal forslaget vedtages af fem sjettedele af Folketingets medlemmer. Hvis tilslutningen til lovforslaget er lavere end fem sjettedele, men stadigvæk udgør et flertal, skal forslaget vedtages ved en folkeafstemning for at blive til lov.