Statens budget - finansloven

Ligesom de fleste andre lovforslag bliver forslaget til finansloven fremsat af regeringen. Finansloven er den mest omfattende af alle love. En ”almindelig” lov fylder typisk 20-30 sider, mens finansloven fylder ca. 500 sider, og hertil kommer ca. 2.500 sider med bemærkninger. Finanslovforhandlingerne er et af højdepunkterne i folketingsåret. 

Finansloven er kun blevet forkastet to gange, nemlig i 1929 og i 1983.

Finansloven til forhandling

Regeringens forslag til finanslov gennemgås først i Finansudvalget og en række af Folketingets andre fagudvalg. Herefter går de politiske forhandlinger i gang, og det foregår over en længere periode. Det er finansministeren, som leder forhandlingerne, og undervejs indgås der delaftaler. Mest kendt er den afsluttende forhandling, hvor finansministeren sent om natten træder ud af forhandlingslokalet til den ventende presse sammen med medlemmer af det eller de partier, som de sidste aftaler er indgået med.

Regeringen skal have vedtaget finanslov

Kort tid efter at de sidste aftaler er på plads, udgiver Finansministeriet et hæfte, hvor de samlede aftaler om finansloven er beskrevet. Afstemningen om finansloven i Folketingssalen kan betragtes som en slags tillidsafstemning i forhold til regeringen, for hvis regeringen ikke får vedtaget sin finanslov, må den gå af eller udskrive valg. Finansloven bliver som regel vedtaget i Folketinget i december før juleferien.

Aktstykker – løbende ændringer af finansloven Hvis der i løbet af året opstår behov for at ændre på finansloven, kan det gøres med det, der kaldes aktstykker til finansloven. Det er Finansudvalget, der godkender sådanne aktstykker, og de behandler omkring 200 ansøgninger fra ministrene om året.