Fra idé til lov

Alle Folketingets medlemmer kan komme med forslag til nye love og lovændringer, men det er regeringspartierne, der foreslår og får gennemført langt de fleste love i Folketinget. Det hænger sammen med, at regeringen i reglen har støtte fra flertallet i Folketingssalen, eller at den på forhånd har indgået en politisk aftale eller et forlig og på den måde har sikret sig et flertal for et forslag. Derudover kan regeringspartierne få hjælp fra ministerierne til det store arbejde, det er, at udarbejde et lovforslag. 

Der bliver fremsat 200-300 lovforslag om året. Flertallet af dem bliver vedtaget.

Lovgivningsproces skal sikre tid til eftertanke

Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, inden det kan vedtages. Lovgivningsarbejdet foregår skiftevis i Folketingssalen og i et af Folketingets udvalg. Udvalgene arbejder med lovforslagene mellem behandlingerne i Folketingssalen, og det er med til at sikre grundighed i lovgivningsarbejdet. Der er desuden indført en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 30 dage. Denne frist skal sikre tid til en grundig behandling under arbejdet med lovforslagene, så lovene ikke er båret af en pludselig oppisket stemning.

Oppositionens forslag

I stedet for lovforslagene, der altså er komplicerede at udarbejde, kan oppositionen fremsætte det, der kaldes et beslutningsforslag. Et beslutningsforslag går typisk ud på, at regeringen opfordres til at ændre lovgivningen på et bestemt område. Hvis der kan samles et flertal for et sådant forslag i Folketingssalen, fremsætter regeringen herefter et egentligt lovforslag, som regulerer lovgivningen på det givne område. Beslutningsforslag er langt mere simple at udarbejde end lovforslag. Derfor er det oftest den type forslag, der fremsættes af oppositionen, da den jo ikke kan få hjælp fra ministerier til at udarbejde forslag.

Parter og eksperter høres

En minister kan vælge at nedsætte et udvalg eller en kommission med eksperter til nærmere at undersøge behovet for lovgivning på et bestemt område. Det munder i reglen ud i, at kommissionen eller udvalget afgiver en betænkning. Fremsætter en minister et lovforslag, får de parter, der vil blive berørt af loven, som regel mulighed for at give deres mening til kende i det, der kaldes en høringsfase. Det kan f.eks. være interesseorganisationer eller repræsentanter for et erhverv, der høres.