Folketingets sammensætning

Regeringen dannes af den partileder i Folketinget, som et flertal af Folketingets medlemmer peger på som statsministerkandidat efter et folketingsvalg. Regeringen behøver ikke at bestå af et flertal af de 179 folketingsmedlemmer, den må bare ikke have et flertal imod sig. En sådan regeringsform kaldes negativ parlamentarisme. I Danmark er det faktisk meget sjældent, at en regering har flertallet i Folketinget. I stedet er der ét eller flere støttepartier i Folketinget, som ikke er med i regeringen, men som heller ikke er imod den. De partier kaldes regeringens parlamentariske grundlag.

I Danmark er det meget sjældent, at en regering har flertallet i Folketinget.

Det nødvendige samarbejde

Partierne, der udgør det parlamentariske grundlag, er sikkerheden for, at regeringen ikke kommer i mindretal. Men rollen som det parlamentariske grundlag er naturligvis mest interessant, hvis det også udløser politisk indflydelse, det vil sige indflydelse på love, forlig og aftaler. Samarbejdet mellem den siddende regering og dens parlamentariske grundlag kan dog være af meget forskellig karakter; fra et så tæt samarbejde, at der næsten er tale om, at det parlamentariske grundlag er en del af regeringen, til et mere løst samarbejde fra sag til sag. Samarbejdet på tværs i Folketingssalen kan også omfatte dele af oppositionen for at sikre, at man ikke behøver at ændre alle lovene ved et regeringsskifte.

Oppositionen kontrollerer regeringen

I praksis betyder den danske regeringsform, hvor landet oftest ledes af mindretalsregeringer, at regeringen må føre en politik, der bliver støttet af et flertal i Folketinget, ellers kan regeringen få et flertal imod sig og må gå af. Og oppositionen, der består af de partier i Folketinget, som er imod regeringen, gør i sagens natur sit for at kontrollere, at regeringen rent faktisk fører en sådan politik. Det sker ved bl.a. at stille spørgsmål til ministrene eller at kalde en minister i samråd.