Du er her: Forsiden › Demokrati › EU › Hvad laver EU?
Hvad er EU?
Den Europæiske Union (EU) er et særligt forpligtende samarbejde mellem 27 lande i Europa. Samarbejdet handler først og fremmest om at vedtage lovgivning på områder, hvor problemstillingerne bedst løses i fællesskab. Siden den spæde start i 1950’erne har EU udviklet sig fra udelukkende at være et økonomisk samarbejde til nu at omfatte langt flere områder.
Hvilke områder har EU’s lovgivning betydning for?Borgerne i EU’s medlemslande får ofte kendskab til den lovgivning, som medlemslandene er blevet enige om at vedtage. Den kan f.eks. handle om, at alle EU-lande skal udpege nogle naturområder, som de vil beskytte, eller at man som borger i et EU-land kan rejse til andre EU-lande uden at skulle igennem en paskontrol.
Lige siden begyndelsen af det europæiske samarbejde i 1957 har EU haft til opgave at sikre fri bevægelighed mellem landene. Det betyder bl.a., at varer frit kan bevæge sig, dvs. sælges, på tværs af landene. EU har vedtaget nogle fælles regler for produktion af fødevarer, som betyder, at varerne ikke skal tilpasses forskellige landes krav, og dermed er det lettere for virksomheder at eksportere til andre EU-lande.
Desuden omfatter den fri bevægelighed også arbejdskraft. Det betyder, at EU-borgere frit kan bevæge sig, for eksempel kan de søge job og bo i de andre medlemslande.
Laver EU kun love og regler?EU laver også andet end ny lovgivning. EU kontrollerer f.eks., at virksomhederne i EU-landene konkurrerer på lige vilkår, og EU giver bl.a. støtte til landbrug, forskellige udviklingsprogrammer og -projekter, fattige regioner og den tredje verden. Det er også EU, der bestemmer prisen for at låne penge, når Den Europæiske Centralbank fastsætter renten for den europæiske valuta, euroen.
De senere år har EU desuden forstærket samarbejdet på det retlige område. Det betyder, at medlemslandene koordinerer bekæmpelsen af kriminalitet og arbejder på, at myndigheder og domstole anerkender afgørelser truffet i andre medlemslande.
I særlige situationer kan EU også beslutte at sende soldater ud i verden på fredsbevarende missioner. Men på mange områder er det vanskeligt at forene de enkelte landes forskellige udenrigspolitiske holdninger og interesser.
Den 1. januar 2012 overtog Danmark formandskabet for EU.
Filmen beskriver udviklingen i de europæiske landes samarbejde.
Filmen beskriver, hvordan EU’s forskellige institutioner fungerer, og hvilke arbejdsopgaver de hver især varetager.
Filmen fortæller om traktaternes betydning i EU-samarbejdet.
Filmen fortæller om EU’s mange forskellige opgaver.
Senest opdateret: [11.05.2011]Sideansvarlig: Christian Juul Lentz
Folketingets EU-Oplysning Christiansborg1240 København KTelefon: +45 3337 3337