Domstolene

Enhver borger har ret til en retfærdig rettergang. Det står i den europæiske menneskerettighedskonvention, og det betyder bl.a., at en retssag skal afgøres inden for en rimelig frist og ved en uafhængig og upartisk domstol. I Danmark er det reglerne i grundloven, der sikrer domstolenes uafhængighed. Grundloven skiller nemlig den dømmende magt fra den udøvende og den lovgivende magt, altså skiller den domstolene fra regeringen og Folketinget.

Kun lovens ord gælder

Folketinget vedtager, som den lovgivende magt, lovene i Danmark. Men det er domstolene, der afgør, hvordan lovene skal fortolkes. Det vil sige, at dommere ikke må lade sig påvirke af Folketinget, regeringen, pressen eller andre, når de dømmer. De må kun rette sig efter, hvad der står i loven.

Dommere må ikke lade sig påvirke af Folketinget, regeringen, pressen eller andre, når de dømmer.

Folketing og regering kan ikke blande sig

Det er grundlovens § 3, der bestemmer, at den dømmende magt er hos domstolene. Men det er § 61 i grundloven, der sikrer, at regering og Folketing ikke umiddelbart kan blande sig i domstolenes arbejde, for der står, at den dømmende magts udøvelse kun kan reguleres ved lov. Så hvis regeringen og Folketinget ønsker at ændre på domstolenes kompetence, sagsbehandling eller organisation, kræver det, at de vedtager en lovændring.

En dommer kan ikke fyres

For at sikre, at domstolene er uafhængige, beskytter grundlovens § 64 dommere mod at blive fyret eller flyttet til andet arbejde. Denne bestemmelse i grundloven forhindrer, at Folketing eller regering kan få indflydelse på den dømmende magt ved at presse eller gribe ind i en dommers afgørelse ved at true med fyring.