Pressemeddelelse fra Folketingets formand i anledning af Vederlagskommissionens rapport

18.01.2016

Jeg har i dag på Folketingets vegne modtaget Vederlagskommissionens rapport, der nu er tilgængelig bl.a. på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Vederlagskommissionen blev som bekendt nedsat ved vedtagelsen af Folketingsbeslutning B 96 om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikere. Flertallet bag B 96 bestod af partierne: Venstre, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Kommissionens medlemmer blev udpeget af Udvalget for Forretningsordenen efter forslag fra Præsidiet.

Kommissionens rapport angår som bekendt såvel borgmestre, regionsrådsformænd, ministre og folketingsmedlemmer.

Kommissionens anbefalinger om folketingsmedlemmer vil blive drøftet i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.

Se flere nyheder fra Folketinget

Senest opdateret: [30.05.2017]