Folketingets udbud af produktion og vedligeholdelse af Folketings-tv på det digitale jordbaserede tv-net

05.01.2015

Folketinget udbyder produktion og transmission af tv-udsendelser fra Folketinget herunder blandt andet fra parlamentariske møder i Folketingssalen og udvalg og høringer i Landstingssalen.

Folketinget stiller udstyr til produktionen til rådighed, og transmission sker gennem Folketingets adgang til det jordbaserede digitale sendenet. Folketinget stiller endvidere begrænsede kontorfaciliteter til rådighed.

Folketinget udbyder under samme kontrakt levering og installation af udstyr til at producere tv-udsendelser i HD (High Definition). Der vil hovedsageligt være tale om levering og installation af udstyr, som skal supplere og afløse dele af det eksisterende produktionsudstyr. Det er hensigten, at levering og installation skal gennemføres i perioden juli – september 2015.

Kontrakten omfatter endvidere vedligeholdelse af Folketingets udstyr til produktion af tv-udsendelser.

Kontrakten omfatter endvidere, at leverandøren/tjenesteyderen på timebasis og i varierende omfang installerer produktionsudstyr, eksempelvis udstyr som Folketinget måtte indkøbe under kontraktens varighed.

Kontrakten omfatter endvidere, at leverandøren/tjenesteyderen på timebasis og i varierende omfang stiller produktions- og tekomedarbejdere til rådighed for Folketinget, udover hvad der er påkrævet for optagelse og afvikling af de parlamentariske møder.

Kontrakten omfatter endelig produktion af korte indslag og promotionsfilm ligeledes på timebasis og i varierende omfang.

Vilkår for anmodning om prækvalifikation fremgår af udbudsbekendtgørelsen, der forefindes i boksen til højre.

Senest opdateret: [18.11.2022]