Nye undervisningsforløb i Folketinget

04.04.2014

Fra skoleåret 2014/2015 tilbyder Folketingets Administration undervisningsforløb målrettet henholdsvis 8.-9. klasse, 10. klasse, erhvervsskoler og gymnasier.

Forløbene er målrettet de enkelte undervisningstrin. Folketinget sætter i undervisningen fokus på demokrati og demokratisk deltagelse. Overordnet er målet at bidrage til, at eleverne bliver fortrolige med det formelle demokrati og dets deltagelsesformer. Formen er dialogbaseret med aktiv inddragelse af eleverne.
 
Undervisningen begynder i et af Folketingets undervisningslokaler. I løbet af undervisningen kommer klassen rundt i Folketinget og besøger bl.a. grundlovene og folketingssalen. En af Folketingets betjente er underviser.
 
Alle forløb varer ca. 90 min. og erstatter for skoler omvisningerne på 45 min., der har været udbudt hidtil. De nye forløb kan bookes fra den 5. maj 2014.
 
Folketingets undervisningsforløb er udarbejdet i samarbejde med Skoletjenesten.

Senest opdateret: [18.11.2022]