Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
S 899
Offentligt
2865183_0001.png
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Dina Raabjerg (KF) har den 2. maj 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. S 899 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 899:
Indtil der findes en permanent løsning, der som minimum fjerner kriminelle fra
Kærshovedgård, kunne ministeren da forestille sig, at der kunne oprettes en per-
manent taskforce, som kan håndtere de løbende udfordringer og sikre, at der tages
hurtige og effektive beslutninger omkring Kærshovedgård?
Svar:
Vi har løbende fokus på, hvordan vi kan sikre trygheden på og omkring Udrejsecen-
ter Kærshovedgård. Der pågår et intensiveret myndighedssamarbejde på ledelses-
niveau omkring sikkerhed og tryghed på centret.
Der er det seneste halve år igangsat flere sikkerhedsinitiativer på centret, og det er
en del af myndighedernes arbejde at se på, hvilke yderligere konkrete tiltag der kan
implementeres. Men jeg mener ikke, at nedsættelse af en yderligere taskforce løser
det reelle problem, som er, at disse personer slet ikke skal opholde sig her i landet.
Udlændinge uden lovligt ophold er en stor udfordring for et hvilket som helst sam-
fund, og der er tale om personer, som skal rejse hjem hurtigst muligt. Indtil de ud-
rejser, indkvarteres de på et udrejsecenter, hvor de som udgangspunkt pålægges
kontrolforpligtelser i form af opholds-, underretnings- og meldepligt.
For så vidt angår myndighedsarbejdet i relation til Udrejsecenter Kærshovedgård
overvejer vi løbende, hvordan vi sikrer det bedst mulige og mest effektive samar-
bejde.
10. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2024 - 6932
2696121
Kaare Dybvad Bek
/
Søren Larsen
Side
1/1